Man kan sagtens forestille sig at mange mennesker vil indfinde sig hen over vinteren på kunstmuseet ARoS i Aarhus, og det blandt andet med henblik på at se den i bogstavelig forstand store udstilling med installationer af den amerikanske kunstner Barbara Kruger.
Der er flere gode grunde til at indfinde sig på museet, når kulden begynder at bide udenfor murene. Det er tillige vigtigt at investere lidt tid i især videoinstallationerne på udstillingen, som finder sted i ARoS’ Niveau 1.
I mellemområdet er der placeret adskillige gigantiske vinyltapeter med diverse statements, som i størrelse faktisk udfordrer museumsrummets arkitektur.
I min anmeldelse af udstillingen antyder jeg, at dette greb er foretaget med henblik på at tage pusten fra de besøgende.
Uanset hvad, kan udstillingen ses på ARoS frem til d. 21. april 2025.
Min anmeldelse kan læses på et tidspunkt på webportalen KulturInformation.com om kort tid.