Wolfgang Beltracchi fotograferet i 2017 – efter, at han blev løsladt fra fængslet (foto: Peter Kneffel/Alamy Live News)
»I’m sorry, but are you Wolfgang Beltracchi?«
Det var en ung mand, der stillede mig spørgsmålet under et besøg for nogle år siden på Brücke Museum i Berlin.
Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt underligt til mode over tilsyneladende en fysisk lighed med en af historiens mest ferme og effektive kunstforfalsknere; men valgte dog at modtage spørgsmålet med mit berømmede lyse sind. Jeg kunne dog meddele den unge mand, at jeg ingenlunde var Beltracchi.
Wolfgang Beltrachhi og hans hustru Helene fik i 2011 hver en fængselsdom for omfattende svindel med kunstværker, som de i fællesskab havde lavet.
Vel at mærke værker, som skulle opleves som primært malerier produceret af store og dyre kunstnere.
Beltracchi-parret var dygtige og omhyggelige; men fælden klappede, da de havde brugt pigmentet zinkhvid i et maleri, der skulle være fra en tid, hvor dette pigment endnu ikke var udviklet.
Der er imidlertid masser af Beltracchis falsknerier i omløb, og for nylig kunne man i en artikel forfattet af Jyllands-Postens korrespondent i Bangkok, Jan Lund, læse, at et kunstmuseum på den japanske ø Shikoku er i besiddelse af to værker, som man har fundet ud af ikke er, hvad værkerne giver sig ud for.
De er malet af Beltracchi, og Lund mere end antyder i artiklen, at fundet blot udgør ”toppen af isbjerget”. Der er produceret flere dokumentarfilm om og med Beltracchi, og en af dem kan ses øverst i blogindlægget (og her skal man lige klikke på linket).
