Mens alle mine kollegaer både inden for den udøvende og – sandsynligvis – skrivende del af kunstmiljøet styrter rundt i Forum i København i forbindelse med Art Copenhagen, tager jeg det mere roligt, og begiver mig til Ikast, hvor jeg oplever den langt mere overskuelige udstilling ’Nerve-Chasing’, som præsenterer værker af Iben Toft Nørgård, som jeg havde fornøjelsen af at være iscenesætter af i forbindelse med udstillingen ’Ni fra nu’ i Århus Kunstbygning i 2008, og lydkunstneren Lars Lundehave Hansen.Sidstnævnte præsenterer en række værker, der først og fremmest appellerer til publikums ører; men det er nok så interessant, at dét de fleste kvinder iagttager med afsky – nemlig audio-udstyr – i sammenhængen i samklang med Nørgårds værker, indgår i en visuel sammenhæng. Om skænderierne i de små hjem vedrørende overdimensionerede hifi-enheders æstetiske værdi nu bliver bragt til ende, er nok ret usandsynligt.
Jeg havde til ferniseringen diskret medbragt høreværn, som dog viste sig at være unødvendigt, da lydniveauet blev holdt på et absolut tåleligt niveau, og da samtidigt Iben Toft Nørgårds minutiøst udførte collagemalerier fordrer en vis fordybelse, var denne volumeprioritering absolut hensigtsmæssig. Udstillingen vil nok ikke ligefrem skabe køer ved indgangen til Kunstpakhuset; men det er faktisk en udstilling, man bør se – og høre – hvis man er på de kanter. Og hvem er ikke dét?
Da jeg offentliggjorde ét af billederne fra udstillingen på Facebook, kom der omgående en reaktion fra en, der fandt det mærkværdigt, at pladespillerne er placeret oven på højttalerne. I teknisk forstand da også en helt gal disposition; men da lydtrykket fra de singleplader, der bliver afspillet, er begrænset, går det nok. Nu er hele dette set-up jo samtidigt en del af en installation, så man bør vel blot acceptere tingenes tilstand?
