onsdag den 20. august 2014

Hjerter og stjerner til Eliasson og Louisiana

Olafur Eliasson: 'Riverbed' (udsnit) (pressefoto: Anders Sune Berg/Louisiana

"Bag ved eller ved siden af dette på én gang moraliserende og markedsøkonomisk bevidste menneske ligger der imidlertid en kunstner, der i bund og grund "bare" vil give os en stor oplevelse"
Tom Jørgensen i Jyllands-Posten (fem stjerner)

Riverbed« er hovedretten på Olafur Eliasson-udstillingen, der vil irritere nogle men forhåbentlig glæde flere og i øvrigt minder om, at alle verdens genstande kan benyttes som kunstnerisk materiale"
Torben Weirup i Berlingske (fem stjerner)

"Det er befriende, at kunsten således kan stresse museet og dets logikker, men ved dagens slutning giver værket frem for alt en sjov og fin oplevelse, ikke så meget mere end det"
Torben Sangild i Politiken (fire hjerter)

De tre citater herover er taget fra anmeldelser i de toneangivende dagblade af udstillingen 'Riverbed', der viser et sindrigt opbygget landskab af Olafur Eliasson på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 

Dagbladet Politiken benytter lejligheden til at offentliggøre en stærkt kritisk artikel om Louisiana som museum. 

Her hævdes det af adskillige kunstpersonligheder, at museet svigter det kontroversielle og modige frem for det konservative og sikre. 

Det pudsige er, at de mange kritikere rammer forskellige motiver i deres kritikpunkter og kun få af dem rammer plet.