'Cool, Calm and Collected': Ebbe Stub Wittrup & Troels Sandegaard, 'Exposed objects'. 2013 (pressefoto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)
Jeg kan kun opfordre publikum til at tage opfordringen i overskriften alvorlig.
Det handler aktuelt om udstillingen 'Cool, Calm and Collected, som åbner snart på kunstmuseet ARoS i Aarhus.
Udstillingen stiller skarpt på den aktuelle samtidskunstscene, og i et virvar af installationer og konceptuelle indslag kunne der sikkert være mange ting, som påkalder sig en yderligere forklaring af kunstnerne bag værkerne.
Det får man mulighed for, da man har valgt, at placere en "postkasse" hvori gæsterne på udstillingen kan placere potentielle spørgsmål vedrørende de udstillede værker.
Det hele kunne man høre nærmere om på DR's P1 en tidlig mandag morgen - og af samme årsag er det nok rimeligt at formode, at ikke alle er blevet bekendtgjort med muligheden.
Jeg er nu ikke så bekymret for, om grebet ikke bliver formidlet grundigt på museet, som viser, hvad et stort antal af danske samtidskunstnere har at byde på i perioden 25. november 2017-2. april 2018.
Desværre er det nok ikke muligt at videresende alle spørgsmål til alle kunstnere, men man kan ifølge museets interne kurator, museumsinspektør Maria Kappel Blegvad, spørge om hvad som helst.