"På udstillingen 'Hemmeligheder alle vegne', danner Maria Wandels grafisk slagkraftige og på samme tid underfundige tuschtegninger, et fascinerende univers, fyldt med skjulte fortællinger, som beskueren selv må afdække. Kunstneren lader også ofte skriften blive en del af billedet, ikke som en pædagogisk hjælpeforanstaltning, endsige en morale eller politisk pegefinger, men snarere som en poetisk tilføjelse, der kan være gådefuld eller humoristisk. Som et fingerknips, der får beskueren til at stoppe op en ekstra gang"
Lørdag d. 24. marts åbner på Horsens Kunstmuseum udstillingen - som det antydes i teksten herover, hentet fra museets Facebook-profil - 'Hemmeligheder alle vegne' med værker af Maria Wandel.
Hvad disse hemmeligheder mere specifikt går ud på, vil jeg med mine egne øjne og sanser finde ud af, inden udstillingen åbner, da jeg har indføjet den som den sidste i min anmeldelseskalender for første kvartal af indeværende kalenderår.