Asger Jorn: 'Portræt', 'Abstrakt komposition', 'Anger og bøn', linoleumssnit. u.å. (foto: Museum Jorn, Silkeborg)
Fra d. 26. april kan man på Museum Jorn i Silkeborg se 52 hidtil ukendte grafiske arbejder af Asger Jorn.
Faktisk er der i de fleste tilfælde tale om linoleumsplader, som Jorn har overladt i sin bror Vagn Ove Jorns varetægt.
Det var familien til nu afdøde Vagn Ove, der fandt en kuffert i hans kælder, som altså rummede de mange værker."
Det sker måske normalt hvert andet år, at et ukendt værk af Jorn blive fundet. Og de 52 tryk føjer en dimension til vores forståelse af Asger Jorns arbejde", udtaler Museum Jorns direktør Jacob Thage til Jyllands-Posten.
De utrykte plader er blevet trykt hos grafiker Niels Borch Jensen i København, og som en konsekvens af fundet har Museum Jorn allerede planlagt en opdatering af Asger Jorns værkfortegnelse af grafiske arbejder. Sidst det skete, var i forbindelse med udstillingen 'Jorn Komplet - det grafiske værk' i 2009.
Udstillingen med de nyopdagede Jorn-værker kan ses på Museum Jorn frem til d. 15. august.