onsdag den 29. juli 2020

Palle Nielsen udstillingsaktuel

Palle Nielsen: 'Den forladte by', 1976. Radering (foto: Ole Akhøj)

"Palle Nielsens værker er fulde af vold, mord og modbydeligheder, men de er samtidig så smukt skabt, at øjet ikke får lyst til at flygte fra det ubehagelige, men inviteres til at undersøge både motivet og teknikken nærmere"

Citatet stammer fra en anmeldelse, som Maria Kjær Themsen har foretaget for dagbladet Information, og som det fremgår, drejer det sig om en aktuel udstilling 'Katastrofer og mirakler' med værker af Palle Nielsen (1920-2000). 

Udstillingen finder sted på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland, og når jeg netop fremhæver denne anmeldelse og udstilling, er det fordi, at den senere på året - nærmere bestemt fra d. 26. september - kan ses på Skovgaard Museet i Viborg. 

Derfor kommer der formentlig meget mere om udstillingen her på siden til efteråret. 

Udstillingen slutter på Fuglsang Kunstmuseum d. 13. september. I Viborg kan den ses frem til d. 10. januar 2021. 

Så er datoerne vist på plads?