Maleriet herover har stadig udgangspunkt i skitser foretaget i 2024.
Nu lysner det imidlertid, og mon ikke, at der bliver mulighed for at lave nye skitser inden for de næste par måneder?
En billedkunstners iagttagelser og kommentarer til livet, som det passerer.
Maleriet herover har stadig udgangspunkt i skitser foretaget i 2024.
Nu lysner det imidlertid, og mon ikke, at der bliver mulighed for at lave nye skitser inden for de næste par måneder?
»Longos til tider enorme, hyperrealistiske kultegninger baseret på fotografiske kilder ligner på afstand fotografier. Tæt på er det en helt anden sag: De rejser sig foran os, fysiske og som en slags samtidshistorisk maleri i kæmpestørrelser, der engang var forbeholdt herskere og historiemaleriet. Den slags udvekslinger mellem kunsthistorien og en bredere samtidig kultur har altid haft Louisianas interesse«
Mens jeg spændt venter på, at ARoS i Aarhus åbner en udstilling med europæiske modernister, har jeg haft stor fornøjelse af at læse den seneste udgave af Louisiana Revy, som husstanden modtager med jævne mellemrum i kraft af, at en af husets beboerne er medlem af Louisiana-klubben.
Temaet er en udstilling med den amerikanske kunstner Robert Longo, der arbejder i et helt specielt felt med gigantiske kultegninger, der blandt andet omtales i teksten herover.
Louisiana åbner ofte udstillinger med kunstnere, der måske ikke har det brede publikums bevågenhed; men det bifalder jeg klart.
Udstillingen med Robert Longo kan ses i perioden 11. april-31. august.
Når man befinder sig på min favoritstrand i Østjylland, kan man ofte langt ude i bugten se Mols-Linjens hurtigfærger, og de synes langt borte; men ikke længere væk end, at de bølger, som de i deres fremdrift sætter i bevægelse, optræder som noget, der ligner små tsunamier, når de når strandkanten.
Jeg har ofte oplevet strandgæster gå i en form for panik, når deres habengut bliver oversvømmet af disse dønninger, og det er netop den type oplevelser, der har givet inspiration til titlen på det lille maleri, der er gengivet herover.
»Det er unægtelig svært at planlægge et kunstbesøg i hovedstaden, hvis man ikke ved, hvornår udstillingerne slutter. Men hvad så med de kommende udstillinger, kunne man spørge? Ja, her gælder det desværre for alle de gallerier, jeg har undersøgt, at man ikke oplyser udstillingsplanen for de følgende måneder«
Jeg har de samme erfaringer som dem, Kunstavisens redaktør Tom Jørgensen i sin leder i magasinet giver udtryk for.
Det hører naturligvis med til historien, at gallerier er private foretagender, som kan formidle, som de mener, er rigtigst – og det gælder, kan jeg tilføje, også uden for hovedstadsområdet.
”Når gallerier skyder sig selv i foden”, hedder det i Jørgensens leder; men måske skulle Kunstavisen kigge indad en gang?
I forbindelse med omtaler/artikler/anmeldelser optræder der kun udstillingssted samt adresse og ikke et ord om, hvilken udstilling, der overordnet er tale om i magasinets fakta-bokse, når vi nu er i kategorien ”mangelfuld formidling”.
Jeg har brugt lidt tid på at studere priserne under den seneste auktionsrunde hos auktionshuset Bruun Rasmussen og da man nåede til auktionen over design og kunsthåndværk, var det interessant at iagttage, at keramiske værker af den dansk-tyrkiske keramiker Alev Ebüzziya Siesbye rammer nogle ret flotte priser.
Således var der ikke et eneste af Siesbyes designs, der ikke gik over vurderingen.
Sammenlagt indbragte Siesbye 575.000 kr., men dette bør naturligvis også perspektiveres i, at det var usædvanligt flotte værker, der var under hammeren.