Der var lige to ”telefonskitser” tilbage i mappen over opklæbede tegninger.
De udgør samtidigt de sidste af de skitser/tegninger, jeg har udført i 2025, som er et år, jeg hermed siger endegyldigt farvel til.
Måske godt det samme?
En billedkunstners iagttagelser og kommentarer til livet, som det passerer.
De udgør samtidigt de sidste af de skitser/tegninger, jeg har udført i 2025, som er et år, jeg hermed siger endegyldigt farvel til.
Måske godt det samme?
»Maleriet forestiller otte nøgne unge mennesker, der synes at svæve op af eller ned under en vandoverflade. Stemningen balancerer mellem forfald og forløsning. Motivet trækker på både kristen ikonografi, klassisk kunst og mytologiske forestillinger om vand som overgang, renselse og symbol på underbevidsthedens dyb«
Således kan man blandt andet læse i Randers Kunstmuseums pressemeddelelse om et specifikt værk af maleren Arild Rosenkrantz (1870-1964).
Således er det lykkedes museet at finde frem til en ret hemmeligholdt kunstner, og udgangspunktet er fundet af et maleri med titlen ’The Pool of Sin’, som har ligget hengemt på Rosenholm Slot i Hornslet, men nu er værket dukket op og indgår i udstillingen ’At male det usynlige – Arild Rosenkrantz’, der ledsages af værker af et antal samtidskunstnere, der således går i nutidig dialog med Rosenkrantz.
Udstillingen kan ses på Randers Kunstmuseum i tidsrummet 16. januar-6. april.
»Leg er en særlig måde at erkende verden på. En måde, hvor vi ikke bare bevæger os fra A til B, men prøver os frem, gentager, fejler, omfortolker. Hvor tiden ikke er spildtid, men et mellemrum fyldt med opmærksomhed, sansning og åbenhed. Og det er præcis den form for mellemrum, Anna Borgmans udstilling ’Endless Game’ åbner«
Ordene blev fremsat af kunsthistorikeren og forfatteren Tom Hermansen, da han åbnede udstillingen med den nævnte titel ’Endless Game’ med installationer af den i Berlin bosiddende kunstner Anna Borgman.
Legen spiller en egen rolle i udstillingen, der finder sted i Kunstpakhuset i Ikast, og man kan umiddelbart antyde legen i en subtil sammenhæng, da de store og farvestærke skulpturelle installationer, der fylder rummene, ikke øjeblikkeligt lader sig afkode.
Udstillingen kan ses i det fine udstillingssted i Ikast frem til d. 8. marts.
For nylig kunne jeg her på blog'en fortælle, at Art Herning i 2026-udgaven har flyttet begivenheden fra det centrale Herning til Messecentret langt ude på heden, og det greb behøver man for så vidt ikke at tage fremadrettet, og det begrunder jeg med, at man samtidigt har flyttet tidspunktet, kunstmessen foregår, hvor den i skrivende stund finder sted i begyndelsen af januar.
Jeg var tæt på at fryse røven af helvede til i polarkulden, da jeg skulle begive mig fra trinbrættet ved Messecentret over til lokaliteten.
Til gengæld fungerer Messecentret udmærket som vært for begivenheden, og jeg dyrkede da også en del socialisering på stedet under mit besøg.
Om de sindssvagt mange kunstværker, der var udstillet, har jeg ikke så meget at sige. Gedigen kunst og dilettanteri optrådte nærmest side om side.
Titlen ’Dagene farer bort som cykelryttere over bjergene’ er inspireret af en digtsamling af den amerikanske forfatter Charles Bukowski, og bogen forfattet af Bastian Emil Goldschmidt handler i al sin enkelthed om cykelløb i nutidig og historisk forstand.
Jeg har skrevet en anmeldelse af publikationen, og den kan læses HER>
Når et nyt år oprinder, er det ikke usædvanligt, at udstillingsinstitutionerne leverer besøgstal for det år, der er gået.
Således har ARoS i Aarhus netop publiceret antallet af betalende gæster for 2025: 556.084 løste billet til kunstmuseets udstillinger, men dette bør ses i lyset af, at 93.000 personer derudover brugte museets butik og café.
ARoS holder et stabilt besøgstal på lige godt en halv million gæster på årsplan.
I øvrigt åbner museet en ny gruppeudstilling med titlen ’Step Inside’i begyndelsen af februar og den udstilling vender jeg naturligvis tilbage til, når den er aktuel.
Jeg tror såmænd ikke, at kunstmessen Art Herning rykker specielt meget rent kunstnerisk, men begivenheden her i 2026 rykker fra Kongrescentret i det centrale Herning ud til Messecentret, og ikke blot rykker man lokaliteten, men også tidspunktet, hvor man afholder arrangementet.
Hvor det normalt ligger sidst i januar, har man valgt næsten at gøre det til en nytårsbegivenhed, således at den finder sted i weekenden 9.-11. januar, og jeg havde egentlig overvejet at springe Art Herning over i år, men måske dukker jeg op alligevel?
Jeg ved, at gode, solide aktører inden for den seriøse andel af gallerier vil være til stede.