Erik A. Frandsen udsmykker VUC i Aarhus

Billedet viser et udsnit af Erik A. Frandsens udsmykning 'Mnemosyne' i VUCs bygning på Dalgas Avenue i Aarhus (foto: VUC Aarhus)

For et par år siden kunne man se en udstilling på Horsens Kunstmuseum med værker af Erik A. Frandsen. 

Blandt disse optrådte et antal mosaikker, som var baseret på en serie tegninger, som Frandsen lavede under en vandring fra Schweiz til udkanten af Rom. 

Mosaikkerne blev efter kunstnerens tegninger udført af eksperter i den italienske skulpturby Pietrasanta, og netop de samme italienske håndværkere arbejder nu på et tilsvarende værk, dog denne gang i en noget større målestok. 

Den 25. august indvies således en større mosaikudsmykning i en nyrenoveret bygning i Frederiksbjerg-kvarteret i hjertet af Aarhus. Det drejer sig om VUC Aarhus' bygning, som er beliggende på adressen Dalgas Avenue 2. 

Senere samme dag åbner Galleri Profilen - ligeledes i Aarhus - en udstilling med Erik A. Frandsen. Her er temaet en serie værker, som Frandsen har udført i Haiti.

Summertime Blues

Overskriften er hentet fra en klassiker af den for længst afdøde rocksanger og -komponist Eddie Cochran's bagkatalog; men hvor sangen handler om teenagefrustrationer over at gennemleve en sommer uden penge, går min reference ud på, at det vejrmæssigt i sommeren 2017 har set lidt pauvert ud, når det drejer sig om solskinstimer. 

Heldigvis viser solen sig dog i perioder, og så er det bare med at være parat til at udføre den vanskelige disciplin strandcroquis, som er langt mere krævende end den traditionelle form for croquis-tegning, hvor man aftaler de forskellige stillinger og tidsfrekvenser med modellen. 

På stranden flytter "modellerne" sig helt uforudsigeligt, og derfor kan sådan nogle tegninger sagtens vise noget andet, end hvad der i virkeligheden er foregået. 

Det kræver sin mand!  

Billeder og anmeldelse af Strandingsmuseum St. George

På en dag, hvor vinden stod ind fra vest i Thorsminde, besøgte vi museet, og det var på flere måder en udmærket oplevelse.

Især finder jeg den del af udstillingen, som er præget af genstande meget autentisk og faktisk udmærket formidlet.

Det samme kan jeg sige om museets omdrejningspunkt - strandingen af det kolossale fartøj St. George - som bliver fint beskrevet.

Jeg er naturligvis bevidst om, at der skal være noget for børn, når historien skal fortælles, men så bør man tage stilling til, om et museum skal være et oplevelsescenter eller en historieformidlende institution.

Det er i tidens ånd, men ikke så meget i min. Derfor kun tre (ud af fem) grønne prikker til Strandingsmuseum St. George.

Teksten herover er min anmeldelse af Strandingsmuseum St. George på TripAdviser. Billederne er taget under et besøg på museet d. 4. august 2017.

Udfordring af den æstetiske sansning

Andreas Slominski: Uden titel, 2016. Mixed media

"Tyskeren er en kunstner, der driver gæk med sit publikum og udfordrer det til at skarpslibe opmærksomheden, den æstetiske sansning og tanken i det hele taget. Ofte stiller han fælder op, og man går gladeligt i dem, mens man klukler hele tiden - og det er absolut en kvalitet"

På kunstportalen Kunsten.nu anmelder Ole Bak Jakobsen den aktuelle udstilling 'Sorrring' på Museum Jorn med nye værker af den tyske konceptkunstner Andreas Slominski. 

Jakobsen afslutter sin anmeldelse: "Cadeau til Museum Jorn for at bringe sin samling i spil af en samtidskunstner, der måske er langt fra udgangspunktet, men alligevel ikke længere end den egenhed, han har til fælles med Jorn". 

Udstillingen kan ses på museet i Silkeborg frem til d. 3. september.

Strandingsmuseet i Thorsminde

Fra tårnet ved Strandingsmuseet St. George får man et flot view ud over Vesterhavet og Thorsminde Havn

Maleren Erik Styrbjørn Pedersen sår bag udstillingen 'Æ Haw', som kan ses på Strandingsmuseet St. George

"Strandingsmuseet består nu af en række lave, sorte træbygninger, der lægger sig omkring en kerne af en lys og fin beton med en taktil overflade fra en rå bræddeforskalling. Den skyder sig op i et tårn med udsigt over klitterne til havet og den strand, hvor vraggods og lig fra havarerede skibe gennem århundreder er drevet ind.

Et af Maali og Lalandas kendetegn er en udstrakt brug af stålplader, og dem oplever man i Strandingsmuseet i trapper, karme og etageforkanter, steder, der markerer overgangen fra ét rum til et andet. Og netop gæsternes bevægelse rundt i museet er særligt iscenesat"

Citatet herover er hentet fra Karsten R.S. Ifversens anmeldelse i Politiken af den for nyligt gennemførte opdatering af Strandingsmusum St. George i Thorsminde i Vestjylland. 

Bag ombygningen af museet står arkitekterne Frank Maali og Gemma Lalanda, og vi besøgte på en halvkølig og fugtig dag museet, der lever op til de forventninger, som anmelderen i kraft af fem hjerter i avisen giver næring til. 

Personligt ville jeg muligvis nøjes med fire stjerner, hvis det udelukkende var arkitekturen, som skulle vurderes; men Strandingsmuseum St. George er et fint museum med mange genstande som historiefortællere og en masse supermoderne formidlingsværktøjer inkluderet til glæde for museets gæster. 

Stiften om ARoS' talfifleri

Tallene vedrørende ARoS' besøgstal fremstår til stadig hed lidt tvetydige og tågede. Her befinder vi os på museets tag før åbningen af udstillingen 'The Garden - The Present The Future', hvor et kunstværk henlagde museets taghave i tåge.

I forlængelse af, at pressemeddelelserne vælter ind på landets avisredaktioner vedrørende besøgstallene på kunstmuseet ARoS i Aarhus, har Aarhus Stiftstidende sat endnu et fokus på denne besynderlige måde, hvorpå man på museet i Aarhus kunstigt puster besøgstallene op. 

Under overskriften "Aros på førstepladsen med hjælp fra cafégæster og gennemgangere" beskriver Stiftens journalist Henrik Havbæk Madsen, hvordan man siden 2015 har talt revl og krat med, når man skulle definere antallet af personer, som besøger museet. 

Heldigvis har man dog på museet et system, der tæller, hvor mange billetter, som bliver solgt, og dette giver et lidt mere realistisk tal på hvor mange mennesker, som regulært besøger museets udstillinger. 

Gennem flere år har man haft en fornemmelse af, at det udelukkende har drejet sig om at få besøgstallet op på en antal, som overgår kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, der som bekendt i årevis har stået som det mest besøgte kunstmuseum i Danmark. 

På Louisiana er man da også ret kritisk over for ARoS metode. Her udtaler museets økonomichef Carsten Skjøt, at "vi tæller jo heller ikke folk med, der kører forbi på Strandvejen og kigger ind på Louisiana", men om Skjøt kan drage en direkte sammenligning med ARoS, er naturlig tvivlsomt, da Louisiana ikke besidder et offentligt område, som ARoS har. 

Ikke desto mindre forekommer det ret patetisk, at ARoS stadig bruger den nævnte metode med henblik på at få besøgstallet til at ramme millionen i 2017.

Aften ved Lyngsø

Når jeg har bearbejdet motiver med søerne fra Søhøjlandet som tema, har det for det meste - eller nærmere altid - været skildringer af lokaliteterne, som de tager sig ud ved højlys dag. 

Jeg har dog bevæget mig ud af værkstedets trygge rammer med henblik på at finde ud af, hvordan f.eks. Lyngsø tager sig ud ved mørkets frembrud på en sommeraften. 

Foreløbig er der kommet to akvareller ud af eksperimentet, og de kan ses herover.