Herren på billedet til højre ser ikke glad ud! Faktisk ligner han én, der netop har slugt en citron; men dét behøver han ikke at gøre. Han er nemlig billedkunstner og udvalgt til at udføre en stor udsmykningsopgave til Viborgs nye rådhus.
Byggeriet er tegnet af Henning Larsen Akitekter, så denne del af sagen burde være i orden. Problemet er nu blot, at et udvalg, ledet af byens borgmester, har udnævnt en lokal gallerist som kurator i forbindelse med den kunstneriske udsmykning af rådhuset - og netop en norsk kunstner, som er tilknyttet galleriet, er blevet udpeget til at foretage den omtalte udsmykning.
Alt dette har bragt sindene i oprør i domkirkebyen. Et bredt spektrum af kunstfaglige personligheder har i Viborg Stifts Folkeblad gjort opmærksom på, at sagen er lidt - eller meget - ulden i kanterne, da man mener, at det såkaldte armslængdeprincip, som skulle sikre en overordnet kunstfaglighed i det offentlige, er trådt under fode.
Det kan man naturligvis sagtens imødekomme, dét kritikpunkt. Hvorfor udpeger man en lokal gallerist som kurator? Det er et spørgsmål, som blandt andet bliver stillet af museumsdirektør, kunstnere og en enkelt kunstanmelder.
Havde jeg været indehaver af et galleri i en mellemstor dansk provinsby, ville jeg havde taget imod kuratoropgaven med kyshånd. Her handler det som bekendt om at skabe omsætning, og en sådan stor opgave vil i sagens natur give et klækkeligt honorar til den norske kunstner. Hermed er galleriet sikret en del af dette honorar, da dette er én af betingleserne for at formidle udsmykningsopgaver kunstner og galleri imellem.
Problemet må siges at være den måde, Viborgs konservative borgmester har søgt at løse opgaven på. Han har, som det bliver fremstillet, givet fanden i kunstfaglighed og pricipper om armslængde.
Nu kan man jo altid diskutere, hvor lang en arm er, eller hvor lang, den burde være, men i det aktuelle tilfælde, har den vistnok været amputeret ved albuen?
