Det er svært at sætte sig for alvor op til en udstilling, som man besidder visse forventninger til. Risikoen for at blive skuffet, viser erfaringerne, er næsten altid for oplagt.Derfor fungerer det næsten som en åbenbaring for en grundigt prøvet kunstforbruger, når forventningerne bliver flere gange bekræftet. Og det må man sige, at mine blev i forbindelse med udstillingen ’Still walking’ af – og især – med installations- og videokunstneren Katja Bjørn på det kompetente galleri Charlotte Fogh Contemporary i Århus.
Og når jeg kalder galleriet ”kompetent” og i samme åndedrag ikke tøver med at beskrive udstillingen som den bedste, jeg har oplevet på stedet, siger det måske noget om, hvordan jeg vurderer Katja Bjørn som billedkunstner på den danske kunstscene.
Ja; i virkeligheden burde vi tale om den europæiske scene, for et større globalt gennembrud må da ligge lige til højrebenet, hvis der er nogen som helst logik eller retfærdighed til i den verden. Udstillingen viser og dokumenterer fænomenet ”krop” på en fuldstændig enestående måde, og det vel at mærke uden, at man oplever den i en vulgær eller exhibitionistisk form (hvilket jeg ellers oplevede en ferniseringsgæst antyde).
Kunstneren bruger sig selv og andre modeller i bogstaveligste forstand med hud og hår – og det æstetiske niveau er højt.
