onsdag den 23. januar 2013

The mighty Quinn

”Jeg glæder mig over, at Quinn er sentimental i relation til sin søn, men jeg ser ingen grund til, at han deler det i så stor målestok. Uden den mindste tvetydighed, dybde og hvide støj ender værket med at være læselet og tomt”

Ifølge dagbladet Politiken er The Guardian’s kunstanmelder Jonathan Jones rigtigt gennemført kritisk i forhold til en skulptur af den britiske kunstner Marc Quinn, som netop er afsløret i en park i Singapore.

Skulpturen forestiller et barn i gigantstørrelse, og skulle angiveligt være med Quinn’s egen søn som motiv.

Jeg synes, det er befriende, at internationale kunstanmeldere i væsentlig grad tør tage bladet fra munden, når det drejer sig om det efterhånden store segment af samtidskunstnere, som verdens anmeldere – og ikke mindst de danske – står i kø for at hylde.

Indtil for nyligt kunne man på kunstmuseet Louisiana se et værk af Quinn, som består af et selvportræt forarbejdet af 4,5 liter af kunstnerens eget blod. Om dette er kontroversielt eller ej, vil jeg ikke tage stilling til, men det ER da fascinerende ét eller andet sted, at iagttage en dybfryser af et akvarielignende podie med kunstnerens blodrøde portræt indeni.