Bedst som
man havde fået opfattelsen af, at det sociale medie Facebook havde sat nye og
mere liberale standarder for nøgenhed på mediet, bliver et link fra den
socialdemokratiske politiker Mette Gjerskov indeholdende et billede af det
danske nationalklenodie Den Lille Havfrue, afvist.
Årsagen: Havfruen viser "viser
for meget bar hud og rummer seksuelle undertoner".
Jeg synes, det er
væsentligt at påpege, at Den Lille Havfrue er udført i bronze, så påstanden om
for meget bar hud, må stå for Facebooks egen regning.
Hvor megen seksuel
udstråling en dame med fiskehale ellers kunne besidde, ved jeg faktisk ikke;
men Facebook har vist efterhånden et problem, der må beskrives som monumentalt
i forhold til mediets tolkning af nøgenhed generelt.
Personligt synes jeg, at
vi skal udnævne 2016 til "nøgenhedens år".