Det er mange år siden; men jeg husker det alligevel ganske tydeligt – en sketch med den vindøjede, britiske komiker Marty Feldman, som spillede en kunstmaler, der skulle male et billede af en ung, smuk model. ”Har De noget imod, at jeg maler Dem nøgen”, spurgte kunstneren modellen. ”Nej, naturligvis ikke!” svarede modellen selvfølgeligt, hvorefter Feldman med en vis entusiasme begyndte at klæde sig af.
Grunden til at jeg kom i tanker om denne mere end 30 år gamle episode er at jeg på én af formiddagsbladenes webudgaver for nyligt læste om en kvinde, der maler billeder helt og aldeles splitterbar i sin lejlighed.
Nu tilhører jeg selv det segment af befolkningen, der ikke synes at man skal tage mere habengut med til en dag på f. eks. stranden end højst nødvendigt. Ghettoblastere, sportsudstyr, selvlysende, oppustelige badedyr – samt badetøj – finder jeg som helt overflødige genstande i et sådant forum. Heldigvis er der på den danske kyststrækning adskillige steder, hvor findes en overordnet konsensus for at færdes au naturel. Desværre har dén sommer, der netop nu er under afvikling, ikke givet så mange muligheder, så jeg vil vende tilbage til den nøgne maler:
For mig at se, er det ikke specielt interessant, at pigen maler sine billeder i bar figur; men der er tilsyneladende et stort udsnit af den mandlige befolkning, der finder det overordentligt interessant, at se en pige midt i 30’erne skabe sine værker i Vorherres eget outfit. I hvert fald har hun installeret et webkamera i sit atelier.
Jeg må indrømme, at jeg i et kort og løssluppent øjeblik, overvejede muligheden for at indlede en karriere som ”maleren uden tøj”. Dette ville blot ikke indeholde nogen sensationsværdi udover, at det sandsynligvis ville være ret behageligt. Webkameraet ville jeg i så fald spare Internetbrugerne for. Vinduerne til værkstedet er i forvejen blændet af, så heller ikke dér ville der kunne skabes nogen synderlig interesse.
I forhold til Webmizz, som den før omtalte malerinde kalder sig, ledte jeg forgæves efter eksempler på kunstnerindens kreative frembringelser. Desværre forgæves! Ærgeligt, når man nu finder malerkunst ekstraordinært interessant…
Grunden til at jeg kom i tanker om denne mere end 30 år gamle episode er at jeg på én af formiddagsbladenes webudgaver for nyligt læste om en kvinde, der maler billeder helt og aldeles splitterbar i sin lejlighed.
Nu tilhører jeg selv det segment af befolkningen, der ikke synes at man skal tage mere habengut med til en dag på f. eks. stranden end højst nødvendigt. Ghettoblastere, sportsudstyr, selvlysende, oppustelige badedyr – samt badetøj – finder jeg som helt overflødige genstande i et sådant forum. Heldigvis er der på den danske kyststrækning adskillige steder, hvor findes en overordnet konsensus for at færdes au naturel. Desværre har dén sommer, der netop nu er under afvikling, ikke givet så mange muligheder, så jeg vil vende tilbage til den nøgne maler:
For mig at se, er det ikke specielt interessant, at pigen maler sine billeder i bar figur; men der er tilsyneladende et stort udsnit af den mandlige befolkning, der finder det overordentligt interessant, at se en pige midt i 30’erne skabe sine værker i Vorherres eget outfit. I hvert fald har hun installeret et webkamera i sit atelier.
Jeg må indrømme, at jeg i et kort og løssluppent øjeblik, overvejede muligheden for at indlede en karriere som ”maleren uden tøj”. Dette ville blot ikke indeholde nogen sensationsværdi udover, at det sandsynligvis ville være ret behageligt. Webkameraet ville jeg i så fald spare Internetbrugerne for. Vinduerne til værkstedet er i forvejen blændet af, så heller ikke dér ville der kunne skabes nogen synderlig interesse.
I forhold til Webmizz, som den før omtalte malerinde kalder sig, ledte jeg forgæves efter eksempler på kunstnerindens kreative frembringelser. Desværre forgæves! Ærgeligt, når man nu finder malerkunst ekstraordinært interessant…
