søndag den 19. august 2012

Indisk på Arken

”Arken har i dén grad sammensat en udstilling, der ligger fint i tråd med museets intentioner om, at billedkunst er et eksistetielt anliggende. Værkerne fortæller om identitet, erfaring og erindring og undersøger begreber som social mobilitet og religiøse forestillinger. Ikke ukendte emner i kunsten, men fortalt på en ny måde børet af nerve og engagement. Og med en rigdom af materialer, der spænder fra egentligt maleri til ophobede radiatorer, rulleskodder til butiksdøre og menneskehår omhyggeligt flettet til lange guirlander”

Berlingskes kunstanmelder Torben Weirup begynder sin anmeldelse af udstillingen ’India : Art Now’ på kunstmuseet Arken i Ishøj med at erklære, at han stort set har set samtlige udstillinger på museet, siden det åbnede i 1996. Det er jeg absolut ikke i tvivl om, er rigtigt. Weirup er nok en af de flittigste dagbladsanmeldere herhjemme – i hvert fald når det drejer sig om billedkunst. Udstillingen på Arken tager udgangspunkt i indisk samtidskunst, og netop dette emne var et tema i forbindelse med en stor udstilling på HEART i Herning for få år siden. Dén udstilling var fremragende – og det er den aktuelle udstilling på Arken også, ifølge Torben Weirup, som giver seks ud af seks mulige stjerner.