torsdag den 8. maj 2014

Ved afgrunden

Jeg har tidligere - i går, faktisk - beskæftiget mig med udstillingen 'Out of the Darkness' på kunstmuseet ARoS i Aarhus.

Udstillingen er kurateret af museets direktør Erlend Høyersten, og består af værker fra ARoS' samling af nyere kunstværker.

Og dog!!! Direktøren har fået en idé, og når noget sådant sker, kan det som bekendt gå i flere retninger; men denne idé er i hvert fald bragt til udførelse, og har vist sig bæredygtig.

I forlængelse af Tracey Moffatt's dommedagsvideo 'Doomed' fra 2007, har man valgt en helt særegen og bemærkelsesværdig gulvbelægning i det aktuelle udstillingsrum, som blot er ét af syv i forbindelse med 'Out of the Darkness'.

Det drejer sig om et gulvtæppe, som er udført af tæppefabrikanten Egetæpper, der som bekendt tidligere - bl.a. i forbindelse med Socle du Monde-projektet i Herning, har udført specialopgaver i kunstens tjeneste.

Umiddelbart, når man træder ind i udstillingsrummet, oplever man blot et mønstret tæppe på gulvet i neutrale gråtoner; men stiller man sig på et specifikt spot i rummet og fremdrager sin smartphone eller sit digitalkamera og peger frem i rummet, vil man opleve et scenarie, der fremstiller en afgrund, som tilsyneladende ender langt nede i ARoS' dybe kælder.

Hvis man overlever faldet ned i niveau 0, kan man naturligvis her opleve de mørklagte rum med installationer af Pipilotti Rist, Olafur Eliasson og James Turell - blot for at nævne nogle få.

Til gengæld har Bill Violas videoinstallation 'Five Angels for the Millinnium' holdt flyttedag for nyligt, da den indgår i 'Out of the Darkness'.

Gulvbelægningen udgør altså ikke alene et signal om, at væg-til-væg-tæppet nu igen besidder en æstetisk forsvarlighed, efter vi i årtier har levet med den rå plankes ulidelige akustik. Der er mening med galskaben!