mandag den 9. april 2018

Monet og arkitekturen

Claude Monet: 'Kirken ved Varengeville og Moutierskløften', 1882 (foto: Columbus Museum of Art)   

"Arkitektur er, så at sige, et konstruktivt element i Monets billedfremstilling. Det kan være en måde, hvorpå man iagttager maleriet, hvad enten arkitekturen kombineres med en vision af klippetoppe, en sandstrand eller det åbne hav eksempelvis i kraft af blot et enkelt tårn i landskabet. Måske en lille detalje, men nok til at fange øjet"

De fleste forbinder sandsynligvis Claude Monets motivkreds med de berømte åkander i haven i Giverny i det nordvestlige Frankrig, men Monet var ganske optaget af arkitektur og bygningsværkers udtryk, som ændredes i kraft af solens placering på himlen. 

Det mest berømte eksempel på denne undersøgelse kan man se i forbindelse med Monets mange malerier af facaden på katedralen i Rouen, som han har malet adskillige versioner af i forskellige belysninger. 

I det hele taget var arkitektur med jævne mellemrum et tema for Monet, og netop dette emne danner nu udgangspunkt for en stor udstilling på National Gallery i London. 

Udstillingen har den naturlige titel 'Monet and Architecture' og den kan ses frem til d. 29. juli. 

Citatet herover stammer fra Laura Cummings anmeldelse i The Guardian, og her giver anmelderen fem ud af fem stjerner til udstillingen.