torsdag den 31. maj 2018

Sommerauktion hos Bruun Rasmussen

Emil Nolde: 'Blühender Sommer', ca. 1935. Akvarel. 22,8 x 27,3 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Det kan forekomme mærkværdigt at vi netop nu tager hul på årets første sommermåned, når man tænker over, hvad maj har budt på af sommerdage, men ikke desto mindre har auktionshuset Bruun Rasmussen i København for længst lanceret numrene på årets første store sommerauktion. 

De store Cobra-sensationer er der ikke så mange af, men til gengæld kan man, hvis man er interesseret - og har pengene, erhverve sig et glimrende maleri af Vilhelm Lundstrøm, som jo altid er populær. En opstilling fra 1931 i størrelsen 54 x 73 cmer vurderet til kr. 700.000-800.000, men er man mere til tysk samtidskunst kan man byde på et værk bestående af fem malerier af Martin Kippenberger. Her er vi oppe i en vurdering på mellem tre og fire millioner. 

Man kan også investere i en akvarel af Emil Nolde. Her er vurderingen kr. 1.000.000. 

De moderne malerier kommer under hammeren i dagene fra tirsdag d. 5. juni til torsdag d. 7. juni, men ind imellem er der andre interessante ting man kan byde på i auktionshuset i Bredgade i København.