tirsdag den 11. juli 2023

Lauritz.com er gået konkurs

 

Mette Rode Sundstrøm er kendt i diverse medier som farverig direktør for det nu konkursramte auktionshus Lauritz.com (pressefoto)

Efter få uger i en rekonstruktionsproces har online-auktionsvirksomheden Lauritz.com valgt at smide håndklædet i ringen og erklæret sig konkurs. 

Konkursboets kurator har i hele rekonstruktionsperioden været i dialog med flere aktører inden for branchen, som er mulige købere af auktionshuset. 

Hvad det helt lavpraktisk betyder, er umuligt at sige noget om på nuværende tidspunkt, men en kendsgerning er det, at alle aktiviteter forbundet med Lauritz.com er lukket ned, herunder køb og salg af varer. Lauritz.coms samlede gæld udgør i omegnen af 150 millioner kroner hvoraf ca. en tredjedel udgør direkte gæld til kunder.