Thomas Kluge og det stille liv i tid og rum

 

Thomas Kluge: ’Kronborg’, 2024. 135 x 155 cm.

»Med udstillingen demonstrerer Kluge, hvordan han behersker de fleste af de klassiske genrer i maleriet. Portrættet – både af mennesker og dyr – landskabsbilleder, stilleben, blomstermalerier. Og så at forholde sig til et af eksistensens grundvilkår. Tiden. Tiden går. Massen af erindringer vokser. Man bliver mere opmærksom på, hvad der måske er det mest væsentlige i livet. Det nære. Naturen. Tolkningen af tilværelsen«

Citatet herover udgør blot et beskedent uddrag af Torben Weirups anmeldelse i Kristeligt Dagblad af udstillingen ’Det stille liv – i tid og rum’ med værker af maleren Thomas Kluge på Skovgaard Museet i Viborg. 

Jeg besøgte selv museet forleden dag med henblik på en anmeldelse på portalen Kulturinformation, og her havde jeg en lang samtale med Kluge om maleriet som metode såvel i et nutidigt som i et historisk perspektiv. 

Udstillingen kan ses frem til d. 18. januar 2026.

SMK Thy åbner med modernistiske, franske mesterværker

 

 Ramstads nye hovedbygning ved SMK Thy dominerer billedet her. Til venstre kan man ane bunden af det karakteristiske, hvide tårn, som også er en del af komplekset (foto: Martin Hoffmann)

»Den nye hovedudstillingsbygning er opført med udstrakt genbrug af mursten fra en tidligere bygning på stedet – og så udstyret med skabe, træpaneler med mere i en fin underspillet, moderne tone«

Bygningen, som der refereres til i teksten herover hentet fra Kristeligt Dagblads anmelder Torben Weirups anmeldelse i avisen, er forbundet med SMK Thy, som mens disse linjer skrives er i fuld gang med at forberede en grand opening af Statens Museum for Kunsts nye filial ved Doverodde Købmandsgård i Thy. 

Museet åbner nu officielt efter adskillige år, hvor man har arrangeret kunstudstillinger i de oprindelige bygninger, der nu har lagt mursten til den nye udstillingsbygning tegnet af den norske tegnestue Reiulf Ramstad Arkitekter, som jeg oplevede i udstilling på Utzon Center i Aalborg for en del år tilbage. 

Åbningsudstillingen på det nye SMK Thy har titlen ’Rejsen fra Paris’ og viser indtil d. 2. november et antal modernistiske, franske mesterværker fra Statens Museum for Kunsts samling. 

Jeg er i gang med at forberede et besøg på SMK Thy i nærmeste fremtid, således, at jeg er i stand til at bringe billeder og tekst fra museet inden længe.

'Med Berlin i blodet' på Bibliotek.dk

 

Opslag fra ’Med Berlin i blodet’ 

Dem, der registrerer bogudgivelser på Bibliotek.dk, spilder ikke tiden. 

Således er min e-bog 'Med Berlin i blodet allerede til rådighed helt officielt den danske biblioteksdatabase. Den kan såmænd tilgås HER>

Det samme gælder essaysamlingen 'Kunsten... og dem der gjorde det'. Den kan findes HER>

Værkstedet d. 28. august 2025

 

Forudsigelige hammerslag over grafik hos Bruun Rasmussen

 

Asger Jorn: ’Sujet romantique’ fra serien ’Silkeborg Suite’, 1953. Litografi. Vurd.: 8.000-10.000. Hammerslag: 8.500 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Auktionshuset Bruun Rasmussen har netop afsluttet en auktion over noget så sjældent som grafik, og her er priserne naturligvis kendetegnet ved, at være lave i forhold til priser på unikaværker af kendte og anerkendte kunstnere. 

Ved en hurtig granskning af resultaterne var der ikke noget, der for så vidt overraskede mig, men det var alligevel uforudsigeligt, at en serie grafiske værker af den tyske superstjerne Georg Baselitz ikke kunne sælges. 

Det kunne imidlertid et portræt af H.C. Andersen af Andy Warhol: Hammerslaget lød på 100.000 kr. mod en vurdering på 40.000-50.000 kr. 

Og det var dagens højdespringer!

Om Forlaget Svanholm Basement

Forlaget Svanholm Basement er et forlag, som fungerer som en nonprofit-virksomhed, som er registreret i DBC Digital A/S. 

Forlaget har indtil nu udelukkende udgivet bøger i digitale formater – eller som e-bøger på platformen FlipHtml5. 

Forlaget er opstået som en reaktion på en vanskelig dialog med de etablerede forlag angående udgivelser af bøger forfattet af mig, Lars Svanholm, som er forlagsdirektør og forlagets eneste medarbejder.

Klik på billederne og få adgang til udgivelserne.

En ukonventionel anakronisme i dansk kunst

 

Thomas Kluge: ’Tid’ (udsnit), 2021. Akryl på lærred (pressefoto: Skovgaard Museet)

Når maleren Thomas Kluge (f. 1969) er blevet beskrevet i medierne, har det ofte handlet om, at han trods tre forsøg som ung, aldrig blev optaget på Det Kgl. Danske Kunstakademi. 

Herudover har en konflikt med et menighedsråd angående en kirkeudsmykning fyldt unødigt meget. 

Kluge er ofte af kritikere blevet regnet som lidt af en anakronisme på den danske kunstscene på grund af sin historiske tilgang til maleriet, som på mange måder er et ukonventionelt opgør med samtidskunsten. 

Jeg er langt mere interesseret i dette afsnit af Kluges forløb, og jeg har tænkt mig at kigge nærmere på kunstnerens værker, når Skovgaard Museet i Viborg ganske snart åbner udstillingen ’Det stille liv – I tid og rum’, som kan ses på museet i tidsrummet 30. august 2025-18. januar 2026.

Tidløse Turner

 

Tate Britain i London har formidlet hele museets samling af værker af J.M.W. Turner, hvilket blandt andet tæller denne kombination af blyant og akvarel. Titel: ’Geneva, the Jura Mountains and Isle Rosseau’, 1841. 22,8 x 29,3 cm… se resten af Tates samling af Turners værker HER>

For knapt fire år siden forfattede jeg en anmeldelse af udstillingen ’Sun is God’, der var en storslået udstilling med værker af den britiske kunstner Joseph Mallord William Turner og som fandt sted på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Udstillingen var kurateret i samarbejde med Tate Britain i London, som ejer ikke mindre end 39.273 værker og effekter af kunstneren. 

Lige nu er jeg i gang med et essay om Turner og hvad er i den henseende mere naturligt end at bruge mine iagttagelser fra den pågældende udstilling i mine definitioner af kunstneren, der levede fra 1775 til 1851? 

Anmeldelsen af udstillingen blev publiceret i dagbladet Jyllands-Posten tirsdag d. 19. oktober 2021 og kan læses HER>  

'Livsangst' på Museum Jorn

 

Annonceillustrationen til udstillingen ’Livsangst’ fortæller ret praktisk, hvilke kunstnere man kan opleve på udstillingen.

»Med udgangspunkt i Asger Jorns sygdomsramte og kunstnerisk frugtbare tid på Silkeborg Sanatorium bringer udstillingen perspektiver på menneskets eksistentielle grundvilkår, der på forskellig vis farver livet såvel som kunsten«

Blandt andet sådan kan man læse i annonceringen af en udstilling, der åbner på Museum Jorn d. 5. september. 

Annoncen har jeg set i en sektion, der handler om kunst i dagbladet Politiken, og her giver udstillingens kurator, museumsinspektør Cecilie Marie Dalhoff, tillige i en artikel sin vinkel på udstillingen ’Livsangst’, som kan ses på museet indtil d. 15. februar 2026.

Sir Isaac Julien tilbage på ARoS

 

Isaac Julien: ’Once Again… (Statues Never Die)’, 2022. Videoinstallation (pressefoto: ARoS)

I 2018 viste kunstmuseet ARoS i Aarhus en videoinstallation af den britiske kunstner Isaac Julien, og i min anmeldelse i et større dagblad hed det blandt andet: »Der lurer dog en fare ved at præsentere et sådant værk på et kunstmuseum, som har adskillige spændende ting på programmet. Det kunne muligvis bevirke, at publikum blot bruger få minutter på en installation, som udspiller sig i tid frem for i rum, og det vil være ærgerligt«. 

Jeg er netop blevet indbudt til en pressevisning på en ny udstilling med videoinstallationen ’Once Again… (Statues Never Die)’, som er et nyere værk af Sir Isaac Julien, og om det udtaler kunstneren: »Værket er en poetisk hyldest til afrikansk kultur, og jeg håber, det giver anledning til diskussioner om, hvordan vi forvalter de kulturgenstande, der gennem historien er blevet uretmæssigt fjernet fra deres oprindelseslande og udstillet på vestlige museer«. 

Apropos hvad mine bekymringer tilbage i 2018 gik ud på, kan jeg oplyse, at det aktuelle værk har en spillefrekvens på godt og vel en halv time. 

Udstillingen kan ses på ARoS i tidsrummet fra d. 6. september 2025 til d. 7. juni 2026.

Ny strand - ny inspiration

 

Jeg plejer normalt at nyde livet – og tegne – på en strand ved Aarhusbugten. 

Her er udsigten, hvis man kigger til venstre Aarhus Skyline og dertil hørende havneområde, og det kan selvfølgelig være inspirerende nok; men på et tidspunkt prøvede jeg at tage en tur med bussen lidt længere sydover til et område tæt på Norsminde. 

Stranden ved Kysing Næs er kendetegnet ved, at den benyttes af gæster ved den nærliggende naturistcampingplads, så her tales tysk og dansk i en skøn blanding ved stranden, hvor man blot kan iagttage natur, hvad enten man kigger til højre eller venstre. 

Naturligvis havde jeg medbragt skitsebogen på denne solrige sensommerdag, og nogle af resultaterne kan ses herover.

Højt i Aarhus

 

Mindet 6, Aarhus Havn, som det forventes at se ud, når det er færdigt (visualisering: C.F. Møller Architects)

»Når vi bygger højt, så er det arkitektens ønske. Vi går efter at bygge det flotteste – og arkitekten besluttede, at det var det, der klædte Mindet. Jeg kigger ikke to ører på, hvad andre bygger. Det har jeg aldrig gjort«

Da jeg for første gang i år tog en udflugt til en strand ved Aarhus Bugt, slog det mig, at et bygningsværk med en orangefarvet krans omkring var ved at rejse sig i Aarhus’ skyline. 

Det er først for nylig, at det gik op for mig, at der er tale om et nyt højhus (nogle vil måske kalde byggeriet for en skyskraber), som angiveligt skulle blive ikke blot Aarhus’ højeste, men ifølge en artikel i Politiken også Danmarks højeste erhvervsbyggeri. 

Det er Olaf de Linde, der er personen bag citatet herover, som er en del af artiklen i Politiken og det nye kontorbyggeri Mindet vil med 145 meter være tre meter højere end højhuset Lighthouse, der blev indviet i området Aarhus Ø i 2022. 

”Min er større end din”, synes mantraet at være blandt bygherrer i Aarhus; men det benægter de Linde altså skulle være et tema, og han erklærer i artiklen, at han ikke aner, hvor højt Lighthouse er. 

Mindet er tegnet af C.F. Møller Architects.

Tegn, tegn, tegn!!!

 

Ja, det er forstået – og naturligvis var sommeren ikke slut, som det insinueres andet steds på blog'en her. 

Jeg havde egentlig planlagt at besøge en anden strand end den sædvanlige; men den bus, der skulle transportere mig derud, dukkede aldrig op på Rutebilstationen i Aarhus, så det blev til endnu et besøg ved den sædvanlige østjyske strand.

Dagbladet Politikens fornyelse af anmelderkorpset

 

For nylig anmeldte dagbladet Politiken en udstilling hos Fondation Louis Vuitton i Paris med værker af den britiske maler David Hockney. Maleriet herover har titlen ’Winter Timber’ og er fra 2009. Politikens anmelder gav udstillingen tre ud af seks hjerter og udstillingen kan ses frem til d. 31. august. (foto: Jonathan Wilkinson)

»Nu har Politiken i en længere periode forsøgt sig med en fornyelse af anmelderkorpset. Og hvad er resultatet? At læserne har fået et overordentligt godt indblik i diverse anmelderes private livsoplevelser, sympatier og antipatier. Beskrivelsen og den brede belysning af det anmeldte stof fylder desværre mindre«

Debatindlæg af Sven Skærbæk fra Silkeborg i dagbladet Politiken d. 12. august 2025.

Peter Lund Madsen 1960-2025

 

Peter Lund Madsen (foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)

Det er ikke så ofte, at jeg her på blog'en beskæftiger mig med dødsfald med mindre, der er tale om væsentlige personer inden for kunstverdenen.

Imidlertid vil jeg gøre en undtagelse, da det berørte mig dybt, da jeg læste på diverse nyhedsplatforme, at hjerneforskeren og psykiateren Peter Lund Madsen er død pludselig kun 65 år gammel.

Omstændighederne omkring dødsfaldet kan man læse om i adskillige aviser, så derfor vil jeg blot give et personligt indblik i mine egne oplevelser af dette bemærkelsesværdige menneske. 

Peter Lund Madsen var også kendt under det spøjse synonym "Hjerne-Madsen" og i adskillige år fyldte han meget, når jeg gik og baksede med forskellige kunstneriske ting på værkstedet i kraft af sin tilstedeværelse som hovedpersonen i radioprogrammet 'Hjernekassen' på P1.

Ofte havde jeg en fornemmelse af, at Peter Lund Madsen var til stede i rummet, når han altid veloplagt og i en klar og forståelig jargon prøvede at anskueliggøre hjernens og psykens mysterier.

Æret være Peter Lund Madsen minde.

Grayson Perry som grafiker

 

Grayson Perry: ’The American Dream (Pink and Blue)’, 2021. Ætsning. 105,5 x 237 cm. (foto: Christie’s)

En af de mere kuriøse oplevelser, jeg har haft som kunstformidler og -anmelder var mødet med den britiske kunstner Grayson Perry, der udstillede på kunstmuseet ARoS i 2016. 

Her traf jeg en bemærkelsesværdig og sympatisk kunstner, som – skulle det vise sig – er lidt af celebritet i hjemlandet, England. 

Det var dog Perrys egenskab af billedkunstner, som var årsagen til, at jeg var til stede på ARoS dengang og jeg havde en kort, men morsom dialog med kunstneren under ferniseringen. 

Disse oplevelser er jeg i gang med at beskrive i essay-form, så der kommer meget mere ud om begivenheden på et tidspunkt i nær eller fjern fremtid. 

I mellemtiden har jeg opdaget en artikel, der på auktionshuset Christie’s hjemmeside beskriver Perry som grafiker, og den kan læses HER>

To malerier fra 2007 på Ikast Bibliotek

 

De to malerier, der nu kan findes på Ikast Bibliotek (foto: Pia Holm)

I sommeren 2007 deltog jeg i en workshop i Brande med deltagelse af kunstnere fra alle mulige afkroge af verden, og her lavede jeg blandt andet to malerier på hver 195 x 130 cm. 

Værkerne blev efterfølgende udstillet på Remisen i Brande, hvorefter de overgik til Brande Kommune som kompensation for indkvartering og fortæring under workshoppen, der varede tre uger. 

Efter kommunesammenlægningen få år senere fusionerede kommunerne Ikast og Brande, og af uransagelige veje er de to store malerier i dag endt på Ikast Bibliotek, hvilket glæder mig meget, da jeg ser biblioteker som de fornemste institutioner for kulturel læring og dannelse.

Michael Mørk i Kunstpakhuset i Ikast

Udsnit af et af værkerne på Michael Mørks udstilling i Kunstpakhuset i Ikast. Titel: ’SothWest North West’, 2021-2025.

Det vil være lidt af en tilsnigelse at beskrive billedkunstneren Michael Mørk som en ydmyg karakter på den danske kunstscene; men jeg rammer ikke helt ved siden af skiven, hvis jeg definerer ham som beskeden. 

Et langt arbejdsforløb på Statens Værksteder for Kunst har givet Mørk mulighed for at udvikle og skabe et 15 meter langt værk med titlen ’15:40’ og lyder det besynderligt, kan jeg referere til et togs afgangstider. 

Det handler om identitet i relation til at bevæge sig fra punkt A til punkt B. 

Jeg kan godt se, at det ikke bliver mindre gådefuldt af denne bekendtgørelse, og af samme årsag har jeg valgt at forfatte en anmeldelse af Michael Mørks udstilling ’15:40 Go West’, som netop er åbnet i Kunstpakhuset i Ikast. 

Udstillingen kan ses frem til d. 21. september og tastaturet gløder allerede.

Pessimisterne vil sige, at sommeren er forbi

 

Mens disse linjer skrives, er vejret mildest talt ustadigt, hvis man tænker ind i historien, at vi befinder os i begyndelsen af august. 

Tegningerne herover er lavet i juli ved en østjysk strand, og sådanne skitser er der faktisk flere af; men her er, hvad jeg har fået affotograferet indtil nu.

'Med Berlin i blodet' publiceret digitalt

 

Et opslag fra ’Med Berlin i blodet’, som dog rummer flere ord end billeder

Som tidligere nævnt var bogen ’Med Berlin i blodet’ lige på trapperne, og nu kan jeg fornøje læserne af blog'en med, at bogen er publiceret digitalt – altså som en såkaldt e-bog. 

Faktisk havde jeg opgivet projektet, men konkluderede på et tidspunkt, at alle de tekster, som jeg havde forfattet med afsæt i 10 års besøg i Berlin ikke skulle gå helt til spilde. 

Jeg har haft muligheden for i to omgange at bo i Jyllands-Postens Fonds legatbolig i Prenzlauer Berg og netop disse to ophold har sammen med kortere ophold i BKF’s lejlighed i bydelen Friedrichshain givet næring til såvel tekst som de kunstværker, der illustrerer publikationen. 

I bogens prolog/forord kan man bl.a. læse følgende: »Bogen er ikke skabt ud af et behov om at forfatte en guide til Berlin og byens attraktioner. Den slags er der udgivet i massevis af i forvejen; men det betyder dog ikke, at visse væsentlige og historiske lokaliteter ikke bliver nævnt. Stederne er dog subjektivt og intuitivt udvalgt«. 

Bogen kan findes HER>

'Med Berlin i blodet' er lige på trapperne - som e-bog

 

Jeg har selv udformet ’Med Berlin i blodet’ som e-bog – såvel tekst, illustrationer samt design

Gennem ti år har jeg skrevet om mine oplevelser i Berlin og det sidste punktum blev sat i efteråret 2022, hvorefter jeg prøvede at fange nogle forlags opmærksomhed med – kan jeg roligt sige – vekslende held. 

Der var desværre ikke hul igennem til de forlag, som jeg fandt relevante i relation til en potentiel bogudgivelse. 

Afslagene var meget forskellige fra venlige og faktisk sympatiske hos Strandberg Publishing og Gads Forlag til overordnet ligegyldige til decideret nedladende og perfide. Ingen nævnt, ingen glemt. 

Jeg blev til gengæld af gode bekendte inden for kunstbranchen motiveret til at arbejde videre med projektet, og det har nu bevirket, at jeg ganske snart er i stand til at publicere ’Med Berlin i blodet’ som e-bog. 

En sådan kompleks sag er naturligvis mere vedkommende at læse i en fysisk version, og det kan bestemt heller ikke udelukkes, at en sådan kan blive et tema på et eller andet tidspunkt i fremtiden; men foreløbigt har jeg valgt den digitale form, og den er lige på trapperne, og jeg lægger selvfølgelig et link ud på blog'en her, når bogen er tilgængelig.

Som at åbne et tomt køleskab

 

Installationsfoto fra udstillingen ’Aarhus’er #1’ af Kristoffer Ørum og Emilio Hestepis i Kunsthal Aarhus (foto: Jakob Bekker-Hansen)

»Vi kunstnere siger ofte til hinanden, at anmeldelser ikke betyder noget længere. At kritikken er død, eller i hvert fald ligger og blinker meget svagt i et sted baggrunden. Alligevel tjekker mange af os stadig kunstmedierne. Ikke af håb, men af refleks. Lidt som at åbne køleskabet fem minutter efter man allerede har konstateret, at der ikke er noget i det«

Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvilke kunstmedier, som billedkunstneren og forfatteren Kristoffer Ørum refererer til i et i øvrigt ganske relevant opslag på Facebook, hvor han lidt frustreret har et ønske om, at en udstilling, som for tiden finder sted i Kunsthal Aarhus med titlen ’Aarhus’er #1’ og som han har iscenesat i samarbejde med en kollega, der hedder Emilio Hestepis, kunne få lidt kritisk omtale. 

Det er blot en svær problematik, som Ørum bringer på bane. Et plausibelt kunstmedie kunne have været artmatter.dk (tidligere kunsten.nu), men her har man valgt ikke at beskæftige sig med kunstanmeldelser og -kritik. 

Et stort antal dagblade har for længst skrottet eller voldsomt nedprioriteret temaet kunstanmeldelser, så den overordnede og bredt forankrede kunstkritik har svære tider. 

Her ser jeg det faktisk i et ironisk perspektiv, at Ørum vælger netop Facebook som platform for sin bekymring, da netop sociale medier ser ud til at have overtaget meningsdannelse i relation til blandt andet kunstudstillinger. 

Det kan man vælge at bifalde eller begræde efter temperament. 

Udstillingen i Kunsthal Aarhus kan ses frem til d. 2. november, så måske får jeg den at se?

Anmeldelse af 'Darwins Motel' publiceret.

Installationsfoto fra ’Darwins Motel’ (foto: Jacob Friis-Holm Nielsen/ Annika Nuttall Gallery)

For nylig kunne jeg berette om mit besøg hos Annika Nuttall Gallery i Aarhus og udstillingen 'Darwins Motel' med værker af Anders Brinch. 

Jeg har skrevet en anmeldelse, som nu kan læses på KULTURINFORMATION HER>

 

Anders Brinch-udstilling åbnet i Aarhus

 

Billedet viser et udsnit af installationen ’Darwins Motel’, der har givet navn til udstillingen hos Annika Nuttall Gallery

Mange har afholdt sommerferie i juli måned, og derfor kan det næsten opleves som symbolsk, at Annika Nuttall Gallery allerede d. 1. august åbnede en ny udstilling, der for så vidt skyder efterårssæsonen i gang, hvad vedrører kunstudstillinger på trods af, at kalenderen stadig siger sommer. 

Ved den velbesøgte åbning af udstillingen ’Dawins Motel’ med værker af Anders Brinch føltes det næsten som om, at de fremmødte besad en form for ”kunstsult”; men for mit eget vedkommende handlede det primært om at se udstillingen med henblik på en anmeldelse, som jeg i skrivende stund arbejder på højtryk med. 

Udstillingen kan ses hos Annika Nuttall Gallery frem til d. 6. september, og min anmeldelse kan læses ganske snart på kulturinformation.org.

Clyfford Still-arkiv åbnet online

 

Den amerikanske maler Clyfford Still, der levede fra 1904 til 1980, står som en væsentlig historisk personlighed i udviklingen af den abstrakt-ekspressionistiske kunst i USA i 1900-tallet. 

Man påstår oven i købet, at han var længere fremme i genren end væsentlige kunstnere som Villem de Kooning, Jackson Pollock, Robert Motherwell og Franz Kline fra samme periode, men det vil jeg ikke her gå ind i en historisk analyse af. 

Til gengæld vil jeg gerne formidle, at Clyfford Still Museum, der er beliggende i Denver i USA er i besiddelse af 93 % af kunstnerens efterladte værker og at disse nu kan ses online, da museet har åbnet deres kæmpestore arkiv af værker og øvrigt arkivmateriale over kunstneren. 

Dette arkiv, som åbnede for offentligheden for få dage side, kan ses HER>

Talentfuld - bare ikke her

 

Alexander Tovborg: ’Menneskehedens alter (symbolet er genopstået) tilbedelsen af mammon’, u.å. Mixed media

»Det mest irriterende er, at Tovborg er så talentfuld. Han er klasser over de fleste af de andre kunstnere, der i disse år lader sig inspirere af tidligere tiders formsprog. Så hvorfor bruger han ikke de kreative kræfter til at presse det kunstneriske udtryk fremad? Til at skabe noget nyt?«

Kunstanmelder Trine Ross er relativt nådesløs over for udstillingen på ARoS i Aarhus med titlen ’Divine Comedy’ med værker af Alexander Tovborg. 

En del af fortællingen handler om Dantes Guddommelige Komedie, men den beretter Tovborg ikke helt overbevisende ifølge Politikens anmelder, som giver tre (ud af seks mulige) hjerter. 

Talent eller ikke talent? Jeg mener nu, at udstillingen er aldeles seværdig – og den kan ses på ARoS frem til d. 4. januar 2026.

Michael Mørk drager vestpå

 

Michael Mørk: ’Buddy’ , u.å. Mixed media (pressefoto: Kunstpakhuset)

»Med afsæt i det 19. århundredes amerikanske slogan ”Go West” – et opråb om at kolonisere det ukendte og erobre friheden – bliver udstillingens titel en metafor for den moderne længsel efter forandring, uafhængighed og selvrealisering. Men Mørks tilgang er hverken glorificerende eller nostalgisk. I hans værker gemmer sig også erkendelsen af, at denne søgen indebærer usikkerhed, risiko og tab«

Ved indgangen til august begynder udstillingsinstitutionerne for alvor at tilbyde publikum nye oplevelser og aktuelt drejer det sig om billedkunstneren Michael Mørk, som kan ses i forbindelse med udstillingen ’15:40 Go West’ i Kunstpakhuset i Ikast i perioden 9. august- 21. september. 

Jeg kunne sagtens føle mig fristet til at lave lidt anmelderi af udstillingen, da jeg ser Mørk som en stærk repræsentant for et stramt billedkunstnerisk udtryk på den danske samtidskunstscene.

Skybrud og Tour de France

 

I den seneste uges tid – altså i skrivende stund – har mine aktiviteter dels på grund af nogle ret kraftige skybrud – af DMI defineret som ”meget farligt vejr”, begrænset sig til at se de daglige reportager på TV2 og Eurosport fra årets Tour de France, og når jeg ikke lige snupper en ”morfar” under en af de langstrakte etaper på flad landevej, rækker jeg ud efter skitsebogen, som er placeret i umiddelbar nærhed af lænestolen og tv-apparatet. 

Vejret blev ikke helt så farligt i vores område, som Dansk Meteorologisk Institut forudsagde; men regn kom der.

Kunsthistorikere antyder Erik A. Frandsen som fascist

 

’Bar Roma’, som jeg snapshottede i det tidlige forår ved lokaliteten Thors Trappe i Randers.

»Frandsen er ikke interesseret i at fjerne noget fra det offentlige rum. I stedet lægger han noget nyt til. Ved at lægge afstand til dem, der har ”travlt med at fjerne ting fra det offentlige rum”, synes Frandsen at lægge sig i forlængelse af kritikerne, som har rammesat den seneste tids antiracistiske og antidemokratiske ikonoklasme som voldelig og antidemokratisk«

Teksten herover er hentet fra kataloget til udstillingen ’Ikonoklasme – Kunsten som kampplads’, der fandt sted på Ny Carlsberg Glyptotek i København i tidsrummet 5. december 2024-18. maj 2025. 

En del af katalogteksten er forfattet to kunsthistorikere, professor Mathias Danholt og lektor Amalie Skovmøller, og handler om Erik A. Frandsens skulptur ’Bar Roma’, som befinder sig i Randers. 

Netop dette kunstværk bliver analyseret på et ret subjektivt grundlag af de to kunsthistorikere, som i kraft af deres autoritet begaver Frandsen med nogle egenskaber, der bunder i en reaktionær tilgang til kunstværker, der i de senere år er blevet fjernet fra det offentlige rum. 

I en rubrik i Weekendavisen kan man nu imidlertid læse, at Frandsen har taget til genmæle over for den akademiske analyse af hans værk, som er inspireret af et besøg i en italiensk landsby, Tresigallo, hvor man stadig finder åbenlyse spor af fascistisk arkitektur. 

Her ligger en bar med navnet – Bar Roma, såmænd! 

Ifølge artiklen i Weekendavisen har Erik A. Frandsen klaget til Københavns Universitets Praksisudvalg over, at forskerne har hængt ham ud som ”noget nær fascist”. 

Ironisk nok kommer dette for dagens lys samtidigt med, at dagbladet Politikens kunstanmelder skriver om ’Bar Roma’ i forbindelse med en artikelserie om kunst i det offentlige rum. 

Her tildeles værket fire (ud af seks) hjerter under rubrikken ”Den faldne mand i Randers er dejlig tvetydig”. 

Sådan bør den – efter min ringe mening – også ses på trods af, at Politikens anmelder afslutter med ”Det er købstadskunst, når den er bedst. En egen stille form for fascisme”.

Anders Brinch solo hos Annika Nuttall i Aarhus

 

Anders Brinch: ’I Could be a Butterfly’, 2025. 25 35 cm. (pressefoto: Annika Nuttall Gallery)

»Udstillingen handler om tid, eksistens og en svimlende undren over altings både langsomme og frygtindgydende hurtige udvikling«

Ordene er nedskrevet af billedkunstneren Anders Brinch i forbindelse med udstillingen ’Darwins Motel’, der åbner d. 1. august hos Annika Nuttall Gallery i Aarhus. 

Her lover galleriet en udstilling ”hvor evolutionsteori, popkultur og drømmelogik smelter sammen i en maksimalistisk fortælling om tid, transformation og eksistens”. 

Jeg overvejer stærkt at besøge udstillingen, der kan ses frem til d. 6. september, og som på sin vis markerer en række af udstillinger, der kan ses hen over sensommeren og efteråret i diverse gallerier og kunsthaller samt kunstmuseer i vores landsdel.

Frandsen i kæmpeformater på Horsens Kunstmuseum i 2026

 

Erik A. Frandsen: Procesfoto, foråret 2025 (foto: Horsens Kunstmuseum)

»Malerierne, der måler helt på til 4 x 10 meter, har konceptuelle referencer til tidligere tiders monumentalmaleri. En afgørende forskel vil være, at det ikke er de store tematikker eller begivenheder, der vil kunne opleves i malerierne, men værkerne vil være fortolkninger af hjemmets sfære og stemninger fra kunstnerens eget liv og hjem«

Det er bestemt ikke usædvanligt, at billedkunstneren Erik A. Frandsen har brugt sit eget nærmiljø som motivisk tema i sine værker. 

Det har man blandt andet kunnet opleve i forbindelse med kunstnerens udstilling ’Giottos metode’ på Trapholt i Kolding i 2022. 

I begyndelsen af 2026 åbner Horsens Kunstmuseum en udstilling med værker af Frandsen, og nu giver han formatet endnu et løft, hvilket kan tolkes ud af teksten herover, der er hentet på Horsens Kunstmuseums hjemmeside. 

Jeg vender naturligvis tilbage med udstillingen, når der foreligger en dato for åbningen.

Link til 'Kunsten... og dem der gjorde det' på KULTURINFORMATION

 

Jeg har tidligere formidlet her på blog'en, at jeg får få uger siden publicerede essaysamlingen 'Kunsten... og dem der gjorde det' som e-bog.

Nu kan jeg tilføje at KULTURINFORMATION generøst har lavet et link til udgivelsen, og det findes ved at gå ind på portalen og finde "karrusellen" til højre på siden. Her dukker linket op.

Nu er også vandet varmt

 

Når der fra morgenstunden er dejligt varmt ved favoritstranden, kan man jo lige så godt hoppe i vandet – som nu også er varmt. 

Vinterbaderne konstaterer, at nu behøver det ikke at blive varmere. Det er så en smagssag. 

Til gengæld havde jeg medbragt oliepastelfarver som alternativ til de sædvanlige blyanter, og det valg kom der et lille værk ud af, som kan ses herover.

Skrinlagt projekt genoptaget

 

’Berlin Ebertstrasse’, 2022. Akvarel og oliepastel på Hahnemühle akvarelpapir

For efterhånden en del tid siden annoncerede jeg på blog'en her, at jeg havde skrinlagt planen om publikationen ’Med Berlin i blodet’, da jeg ikke fandt, at de forlag, jeg havde henvendt mig til, på nogen måde besad den mindste interesse for projektet. 

For nyligt gennemlæste jeg teksten og tænkte, at den bestemt stadig har potentiale og jeg er nu gået i gang med en grafisk redigering af tekst og billede, som vil udkomme på et tidspunkt. 

Om dette bliver som en bog i fysisk format eller om det bliver som e-bog, ved jeg ikke endnu; men jeg kan med 100 % sikkerhed sige, at den udkommer i den ene eller den anden form inden for en overskuelig fremtid.