Alsidig og vedkommende udstilling få kilometer syd for den dansk-tyske grænse

 

Installationsfotos fra udstillingen 'Torf' på Gottorp Slot i Slesvig. På det nederste billede fortæller Daniel Richter om sine værker ved pressevisningen

Bevæger man sig efter d. 10. december sig til Slesvig, vil man være i stand til på Gottorp Slot at se udstillingen ’Torf’ med værker fra de seneste 25 år af den tyske maler Daniel Richter, som er født i Eutin i Slesvig-Holsten i 1962. 

Det lå ellers ikke i kortene, at Richter skulle blive maler, da han som ung var en del af det holstenske punkmiljø. 

Maler blev han imidlertid, da ”landsbypunkeren” tog en akademisk uddannelse og i dag er en af Tysklands mest anerkendte kunstnere – og ikke nok med det: Han er også professor på Kunstakademiet i Wien. 

Jeg deltog i pressevisningen på udstillingen i Slesvig, og er allerede i gang med en anmeldelse, som kan læses på portalen KULTURINFORMATION inden alt for længe. 

Udstillingen ’Torf’ kan ses på Gottorp Slot frem til d. 15. februar 2026.

Forargelse til at tage og føle på

 

Maja Malou Lyses skulpturelt besnærende dildo har titlen ’ Sex Is Not A Natural Act’ (foto: Mads Smidstrup, ARoS)

»Der er ligeledes en flot balance mellem mod og æstetik i Maja Malou Lyses indslag – en videoinstallation i samspil med en opskaleret dildo, der fungerer skulpturelt besnærende. I videoen ’Pussy Got Talent’ bruger kunstneren sig selv som model, og her er intet fejet ind under gulvtæppet«

Således beskrev jeg i min anmeldelse i Jyllands-Posten Maja Malou Lyse og hendes værker i udstillingen ’Art & Porn’ i 2019 på ARoS i Aarhus. 

Den omtalte dildo er nu blevet en del af museets samling, og det har TV2 Østjylland lavet en reportage om. 

Man har valgt at lægge reportagen ud på Facebook, og her er forargelsen til at – undskyld mig – til at tage og føle på: ”Det den skide lort væk der ikke høre til der fy for pokker er i klamme dem der vil have den ting der”, skriver Heidi Ravn i kommentarfeltet. 

”I bedste fald ligegyldigt”, skriver Bertil Andersen. Knud Jakobsen udtrykker sig i korthed: ”Perverse so”. 

Til gengæld tilføjer Lone Jenner en skrige-af-grin-emoji til sin kommentar: ”Jamen hvor ER det da herligt at folk har fået noget at blive forarget over igen”. Med andre ord: Meningerne er delte.

Louisiana præsenterer drømme-program for 2026

 

Jean-Michel Basquiat: Untitles (Head), 1982. Oilstick og blyant på papir. © Estate of Jean-Michel Basquiat (foto: Courtesy of Colour Themes)

Dårlig har Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk afsluttet en udstilling med en af britisk kunsts væsentligste kunstnere, Lucian Freud, som kan ses på museet i perioden 10. juni-27. september, til man fra d. 7. oktober viser en udstilling med værker af en af samme nations vigtigste samtidskunstnere, Tracey Emin. 

Denne udstilling varer frem til d. 28. februar 2027. 

Allerede d. 22. januar 2026 åbner en udstilling med den amerikanske legende Jean-Michel Basquiat i en af serien af udstillinger, der viser kunstnere på papir. 

Således kan man nå at se den igangværende og af anmelderne roste udstilling med Marisol, som varer frem til d. 22. februar. 

Foruden de nævnte viser Louisiana udstillinger med nyerhvervelser, Sophie Calle (26.3-23.8.26), og Remedios Varo (18.9.26-10.1.27).

Søndag Aften stopper

 

»Det har været en fornøjelse gennem alle disse år at kunne bidrage til at styrke den faktabaserede del af diskussionen om kulturpolitik. At erindre om tidligere politiske beslutninger. At sætte fokus på kommende kulturpolitiske dagsordner – i høj grad præget af den digitale udvikling, som har været en vigtig bisidder gennem de sidste tre årtiers kulturpolitik«

Således formulerer kulturportalen Søndag Aftens redaktør Ole Ahlberg afslutningen på mediets tilstedeværelse i det danske kulturlandskab. 

I 30 år har Ahlberg sendt Søndag Aften ud til et større antal abonnenter og selv stået på mål for en bred kulturformidling. 

Jeg har i tidernes morgen faktisk selv bidraget med nogle tekster til portalen, som nu af blandt andet økonomiske årsager stopper. 

Nu må vi andre se, om vi kan leve op til Ahlbergs afsluttende opfordring: »Pas på kulturen derude«.

Spændende 2026-program i Viborg Kunsthal

 

Værk af Asger Harbou Gjerdevik, der med udstillingen ’Superposition’ kan ses i Viborg Kunsthal til september 2026 og året ud (foto: Viborg Kunsthal)

Jeg har oparbejdet en vis tradition på blog'en her, når vi når til december, at kaste en blik på den kommende års udstillinger, men en del udstillingsinstitutioner hænger lidt i bremsen med henblik på at formidle det kommende års begivenheder; men det gælder bestemt ikke Viborg Kunsthal, som allerede har publiceret et spændende udstillingsprogram for det kommende år. 

Allerede i januar åbner udstillingen ’Birds of Paradise’, som består af en omfattende installation af Karim Boumjimar. 

Samtidigt åbner udstillingen ’Extreme Life’ i kunsthallen og her er det den interessante samtidskunstner Stine Deja, der fokuserer på menneskets eksistens i en verden af ekstreme naturtilstande og hyperteknologi. 

Senere i 2026 kan man se udstillinger med kunstnere som HuskMitNavn, Jasmin Werner, Asger Harbou Gjerdevik og Regitze Engelsborg Karlsen.

Første vintermåned - og stadig sommer

 

Jeg kan da udmærket forstå, hvis nogen, der studerer denne blog og læser overskriften til dette afsnit, ikke helt kan få årstiderne til at harmonere, men alt har en årsag, og jeg har faktisk stadig tegninger fra sommerens besøg ved blandt andet standen ved Kysing Næs liggende. 

De fire, der er gengivet umiddelbart herover er tegnet på bagsiden af noget brugt printerpapir, hvor teksten på den modsatte side skinner igennem. 

Det ser jeg som et yderligere element af stoflighed til tegningerne, som er klæbet op i en skitseblok.

December-quiz på Facebook

 

Det første eksempel på min december-quiz blev relativt hurtigt gættet: Vilhelm Lundstrøm: ’Nature morte’. Originalen kan findes på Ribe Kunstmuseum og HER>

Indtil jul viser jeg hver dag på Facebook en hurtigt forarbejdet tegning, som er tegnet af efter et kunstværk, jeg i løbet af 2025 har været i visuel nærkontakt med. 

Her gælder det om at gætte, hvilket kunstværk, der har dannet udgangspunkt for dagens tegning. 

Man kan finde quizzen på min Facebook-profil HER>

Nytænkning af pladsen foran Ribe Kunstmuseum

 

Pladsen foran Ribe Kunstmuseum står til en opgradering, der forventes afsluttet i sommeren 2027 (foto: Ribe Kunstmuseum)

Jeg tror, at de fleste vil holde med mig i, at torvet eller pladsen foran Ribe Kunstmuseum ikke er den mest inspirerende i kongeriget. Især set i lyset af, at selve museet har undergået nogle gennemgående opstramninger i udtrykket, synes pladsen gold og ekskluderende. 

Det laves der imidlertid om på. Man forventer således at indvie et nyt torv med en kunstnerisk udsmykning af en indtil nu ukendt kunstner i sommeren 2027. Projektet er støttet generøst af Ny Carlsbergfondet. 

Jeg skrev en reportage til kulturinformation.org for et års tid siden om Ribe Kunstmuseum med blandt andet uddrag fra en samtale med museets direktør Anne-Mette Villumsen. 

Artiklen havde fokus på museets historie og visioner, og den kan læses HER>

Grænse krydses

 

Daniel Richter: Maleri uden titel, 2024 (foto: © VG Bildkunst, Bonn 2024)

Det er ved at være længe siden, jeg/vi har krydset den dansk-tyske grænse; men det bliver der lavet om på om ikke så længe, da der er planlagt et besøg på Gottorp Slot i Slesvig, der under ledelse af Thorsten Sadowsky blandt andet har udviklet sig til et væsentligt udstillingssted for samtidskunst gennem de seneste år. 

Jeg kan tilføje, at Sadowsky har en ganske imponerende løbebane som f.eks. inspektør ved Kunstmuseet Brandts i Odense, kunstnerisk leder ved Århus Kunstbygning, direktør for Museum Kunst der Westküste på Föhr i Tyskland, Kirchner Museum Davos i Schweiz og Museum der Moderne i Salzburg i Østrig. 

Anledningen til besøget på Gottorp Slot er en udstilling med den tyske billedkunstner Daniel Richter, som i 2016 viste en stor udstilling på Louisiana i Humlebæk. 

Richter er født i 1962 i Eutin, der er beliggende i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten, og dermed vender han med udstillingen ’Torf’ tilbage til sin hjemegn.

Anmeldelse med et par kvæk publiceret

 

Installationsfoto fra udstillingen ’The Sunken Boat’ med værker af Anna Boghiguian på ARoS… se flere billeder fra udstillingen HER>

Det er ikke fordi, jeg er gået i en frø-tilstand, at jeg kvækker lidt i min anmeldelse af udstillingen ’The Sunken Boat’ på ARoS i Aarhus med fem installationer af den egyptisk-canadiske kunstner Anna Boghiguian (født 1946). 

Det kritiske kvæk skyldes blandt andet, at man i forbindelse med udstillingen ikke har ladet producere og udgive et katalog over et projekt, som er ganske teksttungt og fyldt med diverse komplicerede symboler. 

Ved åbningen af udstillingen forsikrede ARoS’ direktør Rebacca Matthews, at der er tale om en ganske væsentlig udstilling, og i det perspektiv mener jeg, at det modsiger dette udsagn, at museet ikke ulejliger sig med at gøre det muligt for et måske undrende publikum at erhverve sig noget blivende materiale og derved få belyst en masse bevæggrunde, som kunstneren måtte besidde i forhold til udstillingens narrativ. 

Uanset hvad kan udstillingen ses frem til d. 19. april 2026, og min anmeldelse kan læses på kulturinformation.org HER>

Fem stjerner til Per Kirkeby-udstilling i Kristeligt Dagblad

 

Denne skitse til murstensskulptur fra 1994 af Per Kirkeby er det tætteste, man kommer på de karakteristiske skulpturer i kunstnerens produktion på Kunsten.

»Det er ikke en ultimativ udstilling om Per Kirkeby, men det er et elegant præsenteret udsnit af en stor del af værket – og hvordan det hænger sammen: fra tidlige malerier til senere. Forholdet mellem tegning og maleri. Forholdet mellem udtryk og fortælling. Et par vægtekster rummer fine analyser af, hvad man kan ses i billeder og hvad man ikke kan se – og hvordan dét nu hænger sammen«

Kristeligt Dagblads kunstanmelder Torben Weirup har været en tur i Aalborg for at se og anmelde Per Kirkeby-udstillingen på Kunsten Museum of Modern Art. 

Han giver udstillingen fem ud af seks stjerner og har et enkelt kritikpunkt i kraft af fraværet af nogle af Kirkebys værker bygget i mursten. 

Jeg er faktisk ikke klar over, om der findes murstensværker af Kirkeby i kunstmuseet Louisianas samling. Det er nemlig i den, de mange værker har deres ophav.

Berlin-bog anmeldt med tilbagevirkende kraft

 

Forsiden af bogen ’Mellem øst og vest – Berlin’ er naturligvis præget af det mest kendte monument i byen, ’Brandenburger Tor’ (foto: Gads Forlag)

I det tidlige forår blev bogen ’Mellem øst og vest – Berlin’ publiceret’, så man kan roligt sige, at det er med en anelse forsinkelse, at jeg nu har anmeldt bogen. 

Der bør dog ikke herske nogen tvivl om min fascination af den tyske hovedstad, og bogen, der er forfattet af Johnny Laursen og Jørgen Mikkelsen, giver et ganske grundigt indblik i Berlins historie, og her handler det ikke udelukkende om, hvad der skete, da byen blev delt med den legendariske mur. 

Historien begynder i middelalderen, og den er bredt iagttaget som bekendt præget af en stor omskiftelighed. 

Man kan læse min anmeldelse af bogen, som er udgivet på Gads Forlag, HER>

En indsigt i Anna Boghiguians kunst

 

Om få dage åbner udstillingen 'The Sunken Boat' med installationer af den egyptisk-canadiske samtidskunstner Anna Boghiguian (født 1946) på ARoS i Aarhus.

Jeg har netop deltaget i udstillingens pressevisning, og her oplevede jeg en kunstner med nogle ret subtile budskaber, som dog kommer ret meget frem i videodokumentaren, som kan ses herover.

Lundstrøm, Constant og Kirkeby over millionen, mens en russer stak af

 

Per Kirkeby: Uden titel (Regnskov), 1980. Olie på lærred. 202x240 cm. Vurd.: 1.500.000 kr. Hammerslag: 1.300.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

At højt vurderede værker af Cobra-maleren Constant, modernisten Vilhelm Lundstrøm og udstillingsaktuelle Per Kirkeby fik hammerslag på over en million kroner på den for nyligt gennemførte auktion over moderne kunst hos auktionshuset Bruun Rasmussen, kan vel dårligt overraske. 

Til gengæld gloede jeg lige en ekstra gang, da den russiske maler Alexander A. Labas’ værk ’Oktober i Petrograd’ kom under hammeren. 

Det var vurderet til 30.000-40.000 kr.; men nåede præcis en halv million kroner i hammerslag. 

Ellers var de fleste salg inden for den estimerede ramme og som sædvanligt var der værker, der ikke kunne sælges, men sådan er det med auktioner. 

Jeg glæder mig til at følge den næste etape af auktioner over moderne kunst og samtidskunst.

Wiig Hansen aktuel i flere henseender

 

Svend Wiig Hansen: ’Ventende’, 1960 (foto: Torben E. Meyer)

»Men jeg spørger mig selv, om der ikke er behov for en soloudstilling med Svend Wiig Hansen? Hans kunst har stor genklang i vores tid med kriser, hybridkrige og en ny verdensorden, der synes at sende Europa ud på et sidespor«

Det er Lisbeth Bonde, der i en anmeldelse i Kristeligt Dagblad efterlyser en udstilling med værker af Svend Wiig Hansen (1922-1997), men jeg ved ikke, om anmeldelsen er forfattet før eller efter, at kunstmuseet ARoS publicerede deres program for 2026, og her optræder i perioden 23. maj-30. august Wiig Hansen i en særudstilling. 

Anmeldelsen i Kristeligt Dagblad er skrevet i forbindelse med en udstilling i Esbjerg Kunstmuseum, hvor Wiig Hansen er blevet iscenesat sammen med syv kvindelige samtidskunstnere. 

Anmelderen lader dog en pil pege nedad: »Dialogen mellem de syv kvindelige samtidskunstnere og Svend Wiig Hansen lykkes ikke helt, da deres fællesmængde er for lille. Og så mangler der et katalog«. 

Kunstmuseet HEART i Herning viste i øvrigt en stor soloudstilling med Wiig Hansen i 2014.

Ny udstilling åbner på ARoS

 

Anna Boghiguian: ’The Sunken Boat: A Glimpse into Past Histories’, 2025. Installationsview (foto: Thierry Bal)

»’The Sunken Boat’ inviterer dig ind i et billedligt univers, hvor historiske fortællinger, personlige erindringer og nutidens påtrængende kriser flyder sammen. Her bliver havet ikke blot et motiv, men en levende kraft – en dyb strøm, der binder vores fælles fortid sammen med de valg, vi står over for i dag«

Teksten herover er et kort citat fra pressemeddelelsen, der formidler den kommende udstilling på ARoS med værker af den armenskfødte samtidskunstner Anna Boghiguian, der i dag bor og arbejder i Kairo i Ægypten. 

Jeg tror, jeg kan se frem til en ganske kompleks udstilling med fire større installationer, når jeg møder frem til pressevisning, inden udstillingen åbner d. 21. november. 

Den varer frem til d. 19. april 2026.

Anmeldelse af Per Kirkeby-udstillingen på Kunsten i Aalborg publiceret

 

Tilstedeværelsen af en person på billedet her underbygger størrelsen på maleriet 'Beatus Apokalypse' fra 1989

For nylig kunne jeg berette om en stor udstilling på Kunsten Museum of Modern Art med værker af Per Kirkeby skabt i et forbilledligt samarbejde med kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 

Hvordan mine indtryk af udstillingen, som er disponeret/kurateret af Louisianas direktør Poul Erik Tøjner, kommer til udtryk, kan man læse meget mere om i min seks-stjernede anmeldelse, der kan læses på portalen KULTURINFORMATION HER>

Udstilling med sammenhængskraft

 

Nye malerier og keramiske arbejder af Adam Saks

En af fordelene ved at opleve kunstudstillinger på gallerier, er at man ikke skal betale entré med henblik på at se udstillingerne. 

Således kan man spadsere direkte fra gaden og ind på Galerie Moderne i Silkeborg med henblik på at se en udstilling, der er kendetegnet ved en sanselig sammenhængskraft. 

Billedkunstneren Adam Saks er bosat i Berlin og jeg har tidligere haft Saks ”under behandling” i forbindelse med en anmeldelse af en udstilling, der fandt sted i det nu lukkede Kunsthal Nord i Aalborg. 

Den aktuelle udstilling med titlen ’As Above so Below’ viser helt nye malerier samt et større antal keramiske arbejder af Saks, og jeg fik at vide under åbningen af galleriets indehaver, at lokalavisen Midtjyllands Avis ikke har ulejliget sig med at omtale udstillingen, som faktisk viser værker af en af kongerigets fremmeste billedkunstnere. 

Herved signalerer dagbladet, der tilhører en aviskoncern, som gemmer deres artikler bag en usædvanlig massiv betalingsmur, en næsten fjendtlig holdning til kultur i almindelighed og kunst i særdeleshed. 

Udstillingen på Galerie Moderne kan ses frem til d. 17. januar 2026.

Stor Kirkeby-udstilling åbnet på Kunsten i Aalborg

Installationsfotos fra Per Kirkeby-udstillingen på Kunsten i Aalborg… se flere billeder fra udstillingen HER>

Jeg har for nylig her på blog'en nævnt en udstilling, som netop er åbnet på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg, og hvis man gerne vil danne sig et kvalificeret overblik over væsentlige værker af Per Kirkeby i kunstmuseet Louisianas imponerende samling, er det en god idé at besøge Kunsten inden d. 6. april 2026. 

Samarbejdet mellem de to museer har resulteret i en smukt kurateret udstilling, som jeg er i fuld gang med at skrive en anmeldelse af.

 

Adam Saks hos Galerie Moderne

 

Adam Saks: ’Cluster’, 2025. Olie på lærred. 50 x 80 cm. (foto: Galerie Moderne, Silkeborg)

Det er i en kombination af keramik og malerier, man kan se billedkunstneren Adam Saks hos Galerie Moderne i Silkeborg i en længere periode. 

Udstillingen har fået titlen ’As Above so Below’, og den åbner d. 18. november og kan ses frem til d. 17. januar 2026.

Arbejdsnedlæggelse på Jyllands-Posten

 

Denne anmeldelse fandt vej til Jyllands-Postens spalter og faktisk på JP’s forside i 2021… læs den HER>

Der er noget symbolsk i, at journalisterne på Jyllands-Posten nedlægger arbejdet på grund af omfattende fyringer af redaktionelle medarbejdere, heraf tre fotografer, på dagbladet på – næsten – to-årsdagen, hvor jeg fik besked om, at jeg fra årsskiftet 2023-24 ikke længere skulle ulejlige mig med at forfatte kunstanmeldelser til avisen. 

Måske skulle avisen have holdt fast i denne relativt omkostningssvage del af det kulturelle stof og derved givet Jyllands-Posten en grad af troværdighed? 

Chefredaktøren er på barselsorlov, og har ikke kommenteret arbejdsnedlæggelsen og fyringerne, og den konstituerede chefredaktør Emilie H.V. Christensen udtaler, at hun ”ikke kan genkende, at ledelsen skulle mangle forhandlingsvilje”. 

Det bliver påstand mod påstand. Sagen kan følges på journalisten.dk

Kirkeby fra Humlebæk til Aalborg

 

Per Kirkeby: ’Portugalien’, 2008. Olie på lærred (foto: © Per Kirkeby Estate/Louisiana Museum of Modern Art)

I 2008 deltog jeg i en pressevisning på Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk. Anledningen var en udstilling, der markerede billedkunstneren Per Kirkebys 70 års fødselsdag, og på udstillingen kunne man blandt meget andet se et maleri, som netop var færdiggjort samme sommer på Læsø, og vi blev klart anmodet om at holde os på en vis afstand af værket, da oliefarven flere steder ikke var tør endnu. 

Det forstår man, når man iagttog, at malingen flere steder på billedplanet var presset direkte ud af farvetuberne. 

Alle ved, at tørretiden for velpigmenteret oliefarve ofte skal måles i adskillige måneder – eller år. 

Maleriet kan snart ses i Aalborg, hvor Kunsten Museum of Modern Art viser en udstilling med værker af Per Kirkeby fra Louisianas samling. 

Udstillingen åbner d. 13. november og kan ses frem til d. 6. april 2026. 

Jeg deltager i åbningen af udstillingen og har planlagt at forfatte en anmeldelse, som efterfølgende kan læses på KULTURINFORMATION.

Novemberskriblerier

 

Lyrikeren Henrik Nordbrandt havde et anstrengt forhold til november, og den tankegang kan jeg udmærket følge. 

I denne måned er der lang tid til noget, der blot ligner sommer. Jeg har da heldigvis den forgangne sommer i relativ frisk erindring, og nogle af skitserne herover er faktisk udfærdiget i sommeren 2025, mens andre blot er nogle skriblerier fra kontoret, som jeg møjsommeligt har klistret op i en skitsebog.