Genvalg til censurkomité

 

Billede fra 2024-udgaven af Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling på Gimsinghoved i Struer.

Sidste år i september var jeg en af tre censorer på Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling på Gimsinghoved i Struer. 

Her modtog jeg genvalg som censor på dette års udstilling, og censureringen finder sted i dagene 27.-28.- september. 

Udstillingen åbner på Gimsinghoved d. 4. oktober og kan ses frem til d. 2. november. 

De to øvrige censorer er Thomas Andersson og Else Ploug Isaksen. 

Desværre er der allerede sat stop for rekvirering af anmeldelsesblanketter.

Ny essay-samling på vej

 

I skrivende stund er jeg ved at lægge sidste hånd på det seneste essay, som sammenlagt skal udgøre e-bogen 'Betragtninger - Fem essays om kunst'.

Kapitlerne 'Verdens bedste maler, 'Transvestitten fra Chelmsford', Tidløse Turner og den guddommelige sol', Knuste spejle og på udflugt i Bibelbæltet' samt 'Underbevidsthedens skabagtige monster' bliver temaerne i publikationen, som bliver illustreret med fotos og grafiske arbejder.

Anmeldelse af udstillingen 'Livsangst' publiceret

 

Installationsfoto fra ’Livsangst’ med Asger Jorn-maleriet ’Jeuz Nocturne’ fra 1940… se flere billeder fra udstillingen HER>

I den senere tid har jeg slået et slag for udstillingen ’Livsangst’, som for tiden finder sted på Museum Jorn i Silkeborg. 

Mine besøg på udstillingen har nu resulteret i en anmeldelse, som er publiceret på KULTURINFORMATION. 

Udstillingen er som udgangspunkt meget alsidig og fyldig, så det har været nødvendigt at foretage nogle – forhåbentligt – kvalificerede punktnedslag i helheden; men det er der som sådan ikke noget usædvanligt i. 

Anmeldelsen kan læses HER>

Fra KØN til GLAS

 

Pernille Taagaard Dinesen (PR-foto: Martin Dam Christensen)

Man kan godt blive lidt konfus, når man modtager mails vedrørende Pernille Taagaard Dinesens skiftende jobs. 

Indtil for nylig fungerede hun som direktør for KØN – Gender Museum Denmark i Aarhus og før dette job bestred hun stillingen som afdelingsleder for Public Engagement på Kunstmuseet ARoS, hvor hun også tidligere har fungeret som museumsinspektør. 

Nu er hun imidlertid ansat som kunstnerisk leder på museet GLAS – Museet for Glaskunst, tidligere Glasmuseet, i Ebeltoft. 

Her skal hun i et nyoprettet embede køre museet i stilling, så det i et længere perspektiv kan blive et statsanerkendt museum (hvad det så end indebærer?). 

Pernille Taagaard Dinesen er uddannet cand.mag. i Kunsthistorie og Dramaturgi og tiltræder stillingen i Ebeltoft d. 1. oktober.

Den barbariske maler i Herning

 

Maleri af Karel Appel (foto: Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum)

»Jeg maler som en barbar i denne barbariske tid«. 

Således udtalte den hollandske maler Karel Appel (1921-2006) i 1962, og der er noget om snakken, når Appel definerer sig selv sådan. 

Han var medlem af kunstnergrupperingen Cobra i sammenslutningens korte levetid fra 1948 til 1951, og måske en af de kunstnere, der gik mest aggressivt til maleriet af de mange malere, der tegnede gruppen. 

Snart åbner Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Birk Centerpark ved Herning, hvad man beskriver som den største præsentation af Appel på dansk grund nogensinde. 

Jeg har planlagt en anmeldelse af udstillingen.

Livsangst som kunstnerisk tema på Museum Jorn

 

’Livsangst’: Edvard Munch: ’Hode ved hode’, 1905. Træsnit

’Livsangst’: Asger Jorn: 'Såret vilddyr II', 1951. Olie på masonit

For nyligt deltog jeg i åbningen af udstillingen ’Livsangst’ på Museum Jorn i Silkeborg, og heldigvis ligger museet i behagelig nærhed af min bopæl, således at det har været mig muligt at genbesøge udstillingen med henblik på en anmeldelse, som jeg er i fuld gang med. 

Det indledende omdrejningspunkt udgøres af Asger Jorns sygdomsforløb i begyndelsen af 1950’erne, hvor han var i behandling for tuberkulose på Silkeborg Sanatorium, som i dag er beliggende blot få hundrede meter fra kunstmuseet på Gudenåvej i Silkeborg. 

Siden Jorn var patient på sanatoriet, er der løbet meget vand gennem den nærliggende Remstrup Å, og derfor kan Jorn ikke stå alene i et kunstnerisk forløb med et stort og omfattende tema. 

Kunstnere som Edvard Munch, Marina Abramović, Jeppe Hein, Emma Kunz, Sonja Ferlov Mancoba, Robert Mapplethorpe og Cindy Sherman vil sikkert være i stand til at akkumulere en vis nysgerrighed blandt potentielle gæster, og så har jeg ikke en gang nævnt alle kunstnere, der deltager i udstillingen, som kan ses på Museum Jorn frem til d. 15. februar 2026.

Anmeldelse af 'Rejsen fra Paris' publiceret

 

Det er ikke tilfældigt, at det er en kavalkade af malerier af den franske kunstner Henri Matisse, der illustrerer dette blog indlæg, da netop Matisse er den kunstner, der findes flest værker af på udstillingen 'Rejsen fra Paris', der lige nu finder sted på SMK Thy.

Jeg har tidligere skrevet om SMK Thy og udstillingen på blog'en her; men nu kan jeg blot supplere med, at en anmeldelse er publiceret og kan læses HER>

Karel Appel på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum

 

Den 26. september åbner en udstilling på Carl-Henning-Pedersen & Else Alfelts Museum i Birk Centerpark ved Herning og udstillingen med titlen 'Barber Barbar' viser værker af den hollandske Cobra-maler Karel Appel (1921-2006).

Jeg har netop modtaget en indbydelse til åbningen, der præsenteres som "den største præsentation i Danmark nogensinde af den hollandske kunstner".

Da der endnu ikke er offentliggjort noget pressemateriale fra udstillingen har jeg valgt at illustrere dette blogindlæg med en film, der viser nogle af Appels værker ledsaget af 1. sats fra Gustav Mahlers 2. symfoni i C-mol. 

Man skal lige klikke på linket for at se billedserien på YouTube.

Anmeldelse publiceret og en anden på vej

 

'Rejsen fra Paris’: Henri Matisse: ’Landskab ved Collioure. Studie til ’Livsglæden’’, 1905. Olie på lærred

Mens jeg sidder og skriver på en anmeldelse af udstillingen ’Rejsen fra Paris’ på SMK Thy, er min seneste anmeldelse af udstillingen ’Once Again… (Statues Never Die)’, der består af en omfattende videoinstallation af den britiske samtidskunstner Sir Isaac Julien, blevet publiceret på KULTURINFORMATION. 

Udstillingen finder, som det kan læses andetsteds på siden her, på ARoS i Aarhus. 

Jeg er som nævnt dog allerede i fuld gang med udstillingen i Thy, hvor man kan se og opleve en udstilling, som titlen antyder, indeholdende, hvad jeg kalder ”franske fristelser”. 

Udstillingen består af tidlige modernistiske værker fra begyndelsen af 1900-tallet i Statens Museum for Kunsts samling. 

Denne samling kom i sin tid i stand på grund af store donationer af kunstsamlerne Christian Tetzen-Lund, som var forhandler af korn- og foderstoffer og Johannes Rump, som var ingeniør og i øvrigt tjente en formue på boligspekulation i København. 

Man kan roligt antyde, at udstillingens kunstneriske omdrejningspunkt er den franske ekspressionistiske maler Henri Matisse (1869-1954). 

Der er dog meget andet at se og opleve i de nye udstillingsrum på Statens Museum for Kunsts splinternye filial i Thy. 

Anmeldelsen af ’Once Again… (Statues Never Die)’ kan imidlertid læses HER>

Videoinstallation sprænger udstillingsrummets rammer på ARoS

 

Bløde væg-til-væg tæpper sikrer en resonansfri lydgengivelse i videoinstallationen ’Once Again… (Statues Never Die)’ på ARoS (foto: Mads Smidstrup)

For nylig var jeg til pressevisning på kunstmuseet ARoS i Aarhus på udstillingen ’Once Again… (Statues Never Die)’, som er en videoinstallation af den britiske kunstner Isaac Julien (f. 1961). 

Når jeg nævner i overskriften, at installationen sprænger udstillingsrummets ramme, bør det tages absolut bogstaveligt. 

Kunstneren har forvandlet rummet i museets Niveau 5 til en totalinstallation ved hjælp af to store skærme og et sindrigt spejlsystem. 

Det filmiske tema er en visuel fortælling med afsæt i problemstillingerne vedrørende europæernes tyveri af afrikansk kunst, og således sætter installationen i sin filmiske handling fokus på forholdet mellem afrikansk kunst og museum og stedfæster dermed museumsinstitutionerne som ramme for kritisk refleksion. 

I skrivende stund er jeg i fuld gang med en anmeldelse, men indtil den bliver publiceret, har udstillingens kurator, museumsinspektør Ellen Drude Skeel Langvold i et videoindslag, som kan ses øverst på siden, produceret af Jack Fridthjof fortalt om udstillingens indhold og bevæggrunde.

September: En tsunami af fremragende udstillinger

 

’Rejsen fra Paris’: Pablo Picasso: ’Opstilling med dør, guitar og flasker’, 1916. Olie på lærred

Introduktion til Isaac Juliens videoinstallation 'Once Again'... (Statues Never Die'

Det er med at holde tungen lige i munden, og have prioriteringerne på plads, når det drejer sig om at anmelde og beskrive de mange fremragende udstillinger, som finder sted rundt omkring ved indgangen til september. 

I første omgang handler det om udstillingen ’Rejsen fra Paris’ med væsentlige modernistiske værker fra Statens Museum for Kunsts samling. 

Udstillingen kan ses på SMK Thy i Doverodde i nærheden af Hurup. 

Dernæst står der blændende installationskunst på listen og det er med den britiske kunstner og filmskaber Sir Isaac Julien i hovedrollen. 

’Once Again… (Statues Never Die)’ kan ses på ARoS i Aarhus. 

Så slutter jeg i første omgang denne lille kavalkade med at nævne en udstilling, der finder sted på Museum Jorn i Silkeborg: 

’Livsangst’ viser værker af et stort antal kunstnere fra historien og samtiden, og den udstilling vil jeg glæde mig til at gense ganske snart, da der ret forudsigeligt var sort af mennesker ved ferniseringen fredag d. 4. september.

På besøg i Doverodde

 

Billederne herover er fra Statens Museum for Kunsts nyåbnede filial i den lille landsby Doverodde i Thy.

SMK Thy er således omdrejningspunktet for en anmeldelse, som jeg er ved at forfatte med afsæt i museets arkitektur, der, som jeg tidligere har nævnt, er skabt af norske Reiulf Ramstad Architects.

På museet kan man opleve udstillingen 'Rejsen fra Paris', der viser modernistisk kunst fra Frankrig. Den vender jeg tilbage til senere.

Norske linjer i Thy

 

En diset visualisering af SMK Thy (foto: Reiulf Ramstad Architects)

»Det er tydeligt, at man på tegnestuen hos Reiulf Ramstad Architects ikke lader sig nøje med at producere gennemsnitsarkitektur«.

Blandt andet sådan formulerede jeg en tekst i en anmeldelse, jeg foretog i 2019 om en udstilling på Utzon Center i Aalborg med netop Reiulf Ramstad Architects som tema. 

Årsagen til, at jeg gravede denne anmeldelse frem, er at Ramstad er arkitekten bag de nye bygninger SMK Thy i Doverodde, og netop denne lokalitet har jeg planlagt at besøge, når disse linjer er skrevet og blog'en opdateret. 

Jeg/vi har tidligere besøgt Doverodde Købmandsgård, hvor der har været afholdt kunstudstillinger gennem de seneste år; men nu er stedet altså officielt iscenesat som jysk filial til Statens Museum for Kunst.

Anmeldelse af Thomas Kluge-udstillingen på Skovgaard Museet publiceret

 

Thomas Kluge: ’Stevns’, 2024. 135 x 155 cm.

Jeg er ganske vist ret kritisk over de skinnende lag af fernis, som maleren Thomas Kluge smører ud over sine værker, og når belysningen i udstillingsrummet af samme årsag dræber enhver form for intensitet i malerierne, burde det vel – i relation til, hvordan jeg normalt forholder mig til iscenesættelse af kunstudstillinger – give kritikken en ekstra dimension. 

Det er imidlertid en ret god udstilling, som finder sted på Skovgaard Museet i Viborg frem til d. 18. januar 2026, og med til fortællingen hører naturligvis, at jeg har forfattet en ret tolerant anmeldelse af udstillingen, og den kan læses på KULTURINFORMATION HER>

Thomas Kluge og det stille liv i tid og rum

 

Thomas Kluge: ’Kronborg’, 2024. 135 x 155 cm.

»Med udstillingen demonstrerer Kluge, hvordan han behersker de fleste af de klassiske genrer i maleriet. Portrættet – både af mennesker og dyr – landskabsbilleder, stilleben, blomstermalerier. Og så at forholde sig til et af eksistensens grundvilkår. Tiden. Tiden går. Massen af erindringer vokser. Man bliver mere opmærksom på, hvad der måske er det mest væsentlige i livet. Det nære. Naturen. Tolkningen af tilværelsen«

Citatet herover udgør blot et beskedent uddrag af Torben Weirups anmeldelse i Kristeligt Dagblad af udstillingen ’Det stille liv – i tid og rum’ med værker af maleren Thomas Kluge på Skovgaard Museet i Viborg. 

Jeg besøgte selv museet forleden dag med henblik på en anmeldelse på portalen Kulturinformation, og her havde jeg en lang samtale med Kluge om maleriet som metode såvel i et nutidigt som i et historisk perspektiv. 

Udstillingen kan ses frem til d. 18. januar 2026.

SMK Thy åbner med modernistiske, franske mesterværker

 

 Ramstads nye hovedbygning ved SMK Thy dominerer billedet her. Til venstre kan man ane bunden af det karakteristiske, hvide tårn, som også er en del af komplekset (foto: Martin Hoffmann)

»Den nye hovedudstillingsbygning er opført med udstrakt genbrug af mursten fra en tidligere bygning på stedet – og så udstyret med skabe, træpaneler med mere i en fin underspillet, moderne tone«

Bygningen, som der refereres til i teksten herover hentet fra Kristeligt Dagblads anmelder Torben Weirups anmeldelse i avisen, er forbundet med SMK Thy, som mens disse linjer skrives er i fuld gang med at forberede en grand opening af Statens Museum for Kunsts nye filial ved Doverodde Købmandsgård i Thy. 

Museet åbner nu officielt efter adskillige år, hvor man har arrangeret kunstudstillinger i de oprindelige bygninger, der nu har lagt mursten til den nye udstillingsbygning tegnet af den norske tegnestue Reiulf Ramstad Arkitekter, som jeg oplevede i udstilling på Utzon Center i Aalborg for en del år tilbage. 

Åbningsudstillingen på det nye SMK Thy har titlen ’Rejsen fra Paris’ og viser indtil d. 2. november et antal modernistiske, franske mesterværker fra Statens Museum for Kunsts samling. 

Jeg er i gang med at forberede et besøg på SMK Thy i nærmeste fremtid, således, at jeg er i stand til at bringe billeder og tekst fra museet inden længe.

'Med Berlin i blodet' på Bibliotek.dk

 

Opslag fra ’Med Berlin i blodet’ 

Dem, der registrerer bogudgivelser på Bibliotek.dk, spilder ikke tiden. 

Således er min e-bog 'Med Berlin i blodet allerede til rådighed helt officielt den danske biblioteksdatabase. Den kan såmænd tilgås HER>

Det samme gælder essaysamlingen 'Kunsten... og dem der gjorde det'. Den kan findes HER>

Værkstedet d. 28. august 2025

 

Forudsigelige hammerslag over grafik hos Bruun Rasmussen

 

Asger Jorn: ’Sujet romantique’ fra serien ’Silkeborg Suite’, 1953. Litografi. Vurd.: 8.000-10.000. Hammerslag: 8.500 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Auktionshuset Bruun Rasmussen har netop afsluttet en auktion over noget så sjældent som grafik, og her er priserne naturligvis kendetegnet ved, at være lave i forhold til priser på unikaværker af kendte og anerkendte kunstnere. 

Ved en hurtig granskning af resultaterne var der ikke noget, der for så vidt overraskede mig, men det var alligevel uforudsigeligt, at en serie grafiske værker af den tyske superstjerne Georg Baselitz ikke kunne sælges. 

Det kunne imidlertid et portræt af H.C. Andersen af Andy Warhol: Hammerslaget lød på 100.000 kr. mod en vurdering på 40.000-50.000 kr. 

Og det var dagens højdespringer!

Om Forlaget Svanholm Basement

Forlaget Svanholm Basement er et forlag, som fungerer som en nonprofit-virksomhed, som er registreret i DBC Digital A/S. 

Forlaget har indtil nu udelukkende udgivet bøger i digitale formater – eller som e-bøger på platformen FlipHtml5. 

Forlaget er opstået som en reaktion på en vanskelig dialog med de etablerede forlag angående udgivelser af bøger forfattet af mig, Lars Svanholm, som er forlagsdirektør og forlagets eneste medarbejder.

Klik på billederne og få adgang til udgivelserne.

En ukonventionel anakronisme i dansk kunst

 

Thomas Kluge: ’Tid’ (udsnit), 2021. Akryl på lærred (pressefoto: Skovgaard Museet)

Når maleren Thomas Kluge (f. 1969) er blevet beskrevet i medierne, har det ofte handlet om, at han trods tre forsøg som ung, aldrig blev optaget på Det Kgl. Danske Kunstakademi. 

Herudover har en konflikt med et menighedsråd angående en kirkeudsmykning fyldt unødigt meget. 

Kluge er ofte af kritikere blevet regnet som lidt af en anakronisme på den danske kunstscene på grund af sin historiske tilgang til maleriet, som på mange måder er et ukonventionelt opgør med samtidskunsten. 

Jeg er langt mere interesseret i dette afsnit af Kluges forløb, og jeg har tænkt mig at kigge nærmere på kunstnerens værker, når Skovgaard Museet i Viborg ganske snart åbner udstillingen ’Det stille liv – I tid og rum’, som kan ses på museet i tidsrummet 30. august 2025-18. januar 2026.

Tidløse Turner

 

Tate Britain i London har formidlet hele museets samling af værker af J.M.W. Turner, hvilket blandt andet tæller denne kombination af blyant og akvarel. Titel: ’Geneva, the Jura Mountains and Isle Rosseau’, 1841. 22,8 x 29,3 cm… se resten af Tates samling af Turners værker HER>

For knapt fire år siden forfattede jeg en anmeldelse af udstillingen ’Sun is God’, der var en storslået udstilling med værker af den britiske kunstner Joseph Mallord William Turner og som fandt sted på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Udstillingen var kurateret i samarbejde med Tate Britain i London, som ejer ikke mindre end 39.273 værker og effekter af kunstneren. 

Lige nu er jeg i gang med et essay om Turner og hvad er i den henseende mere naturligt end at bruge mine iagttagelser fra den pågældende udstilling i mine definitioner af kunstneren, der levede fra 1775 til 1851? 

Anmeldelsen af udstillingen blev publiceret i dagbladet Jyllands-Posten tirsdag d. 19. oktober 2021 og kan læses HER>  

'Livsangst' på Museum Jorn

 

Annonceillustrationen til udstillingen ’Livsangst’ fortæller ret praktisk, hvilke kunstnere man kan opleve på udstillingen.

»Med udgangspunkt i Asger Jorns sygdomsramte og kunstnerisk frugtbare tid på Silkeborg Sanatorium bringer udstillingen perspektiver på menneskets eksistentielle grundvilkår, der på forskellig vis farver livet såvel som kunsten«

Blandt andet sådan kan man læse i annonceringen af en udstilling, der åbner på Museum Jorn d. 5. september. 

Annoncen har jeg set i en sektion, der handler om kunst i dagbladet Politiken, og her giver udstillingens kurator, museumsinspektør Cecilie Marie Dalhoff, tillige i en artikel sin vinkel på udstillingen ’Livsangst’, som kan ses på museet indtil d. 15. februar 2026.

Sir Isaac Julien tilbage på ARoS

 

Isaac Julien: ’Once Again… (Statues Never Die)’, 2022. Videoinstallation (pressefoto: ARoS)

I 2018 viste kunstmuseet ARoS i Aarhus en videoinstallation af den britiske kunstner Isaac Julien, og i min anmeldelse i et større dagblad hed det blandt andet: »Der lurer dog en fare ved at præsentere et sådant værk på et kunstmuseum, som har adskillige spændende ting på programmet. Det kunne muligvis bevirke, at publikum blot bruger få minutter på en installation, som udspiller sig i tid frem for i rum, og det vil være ærgerligt«. 

Jeg er netop blevet indbudt til en pressevisning på en ny udstilling med videoinstallationen ’Once Again… (Statues Never Die)’, som er et nyere værk af Sir Isaac Julien, og om det udtaler kunstneren: »Værket er en poetisk hyldest til afrikansk kultur, og jeg håber, det giver anledning til diskussioner om, hvordan vi forvalter de kulturgenstande, der gennem historien er blevet uretmæssigt fjernet fra deres oprindelseslande og udstillet på vestlige museer«. 

Apropos hvad mine bekymringer tilbage i 2018 gik ud på, kan jeg oplyse, at det aktuelle værk har en spillefrekvens på godt og vel en halv time. 

Udstillingen kan ses på ARoS i tidsrummet fra d. 6. september 2025 til d. 7. juni 2026.

Ny strand - ny inspiration

 

Jeg plejer normalt at nyde livet – og tegne – på en strand ved Aarhusbugten. 

Her er udsigten, hvis man kigger til venstre Aarhus Skyline og dertil hørende havneområde, og det kan selvfølgelig være inspirerende nok; men på et tidspunkt prøvede jeg at tage en tur med bussen lidt længere sydover til et område tæt på Norsminde. 

Stranden ved Kysing Næs er kendetegnet ved, at den benyttes af gæster ved den nærliggende naturistcampingplads, så her tales tysk og dansk i en skøn blanding ved stranden, hvor man blot kan iagttage natur, hvad enten man kigger til højre eller venstre. 

Naturligvis havde jeg medbragt skitsebogen på denne solrige sensommerdag, og nogle af resultaterne kan ses herover.

Højt i Aarhus

 

Mindet 6, Aarhus Havn, som det forventes at se ud, når det er færdigt (visualisering: C.F. Møller Architects)

»Når vi bygger højt, så er det arkitektens ønske. Vi går efter at bygge det flotteste – og arkitekten besluttede, at det var det, der klædte Mindet. Jeg kigger ikke to ører på, hvad andre bygger. Det har jeg aldrig gjort«

Da jeg for første gang i år tog en udflugt til en strand ved Aarhus Bugt, slog det mig, at et bygningsværk med en orangefarvet krans omkring var ved at rejse sig i Aarhus’ skyline. 

Det er først for nylig, at det gik op for mig, at der er tale om et nyt højhus (nogle vil måske kalde byggeriet for en skyskraber), som angiveligt skulle blive ikke blot Aarhus’ højeste, men ifølge en artikel i Politiken også Danmarks højeste erhvervsbyggeri. 

Det er Olaf de Linde, der er personen bag citatet herover, som er en del af artiklen i Politiken og det nye kontorbyggeri Mindet vil med 145 meter være tre meter højere end højhuset Lighthouse, der blev indviet i området Aarhus Ø i 2022. 

”Min er større end din”, synes mantraet at være blandt bygherrer i Aarhus; men det benægter de Linde altså skulle være et tema, og han erklærer i artiklen, at han ikke aner, hvor højt Lighthouse er. 

Mindet er tegnet af C.F. Møller Architects.

Tegn, tegn, tegn!!!

 

Ja, det er forstået – og naturligvis var sommeren ikke slut, som det insinueres andet steds på blog'en her. 

Jeg havde egentlig planlagt at besøge en anden strand end den sædvanlige; men den bus, der skulle transportere mig derud, dukkede aldrig op på Rutebilstationen i Aarhus, så det blev til endnu et besøg ved den sædvanlige østjyske strand.