Eksperiment med AI-genererede portrætter

AI-genererede billeder af mig. Fra oven: Træsnit af Albrecht Dürer, maleri fra Pablo Picassos blå periode, som kubisme af Georges Braque, som radering af Rembrandt og som ekspressive malerier af henholdsvis Edvard Munch og Otto Dix.

Jeg prøvede ved hjælp af AI-værktøjet ChatGPT at skabe portrætter af mig selv, som nogle af historiens store kunstnere, ville lave dem. 

Jeg lagde nogle af disse gengivelser ud på det sociale medie Facebook, og jeg blev faktisk lidt mismodig over, at de akkumulerede en del interesse, modsat når jeg ofte lægger vedkommende og aktuelle notifikationer ud. 

En bruger kritiserede mig for at bruge AI som medie, og jeg fjernede alle gengivelserne fra platformen. 

I dagens avis kan man faktisk læse en artikel, der belyser temaet med modificerede fotos i nyhedsformidling. 

Det har selvfølgelig altid været muligt at forvandle fotos – også i analogdagene. I dag er det blot lettere og man kan bare læse fagmagasiner om fotografi, hvis man gerne vil omgå den visuelle sandhed. 

På ChatGPT er det to gange klik med musen, og så er man i gang. 

Det kan man mene om, hvad man vil; men det er muligt.

Fem! Ikke fire...

 

Indrømmet! Jeg kan til tider være ret kritisk over for de kunstudstillinger, jeg ser, men ret skal være ret, og jeg har faktisk begavet ARoS' aktuelle særudstilling med fem stjerner og ikke fire, som det ellers fremgår af museets hjemmeside.

Enighed om stjerner til ARoS

 

Det lille mesterværk her af Amedeo Modigliani ’Buste de jeune femme’ fra 1908 kan ses på udstillingen på ARoS

»ARoS lykkes med en symfoni af stilarter og ismer inden for modernismens favnende tidsramme«

Jeg har kun set ganske få anmeldelser af udstillingen ’Picasso, Miró, Léger – modernismens mange stemmer’ på ARoS i Aarhus. 

Dog holder Kristeligt Dagblad heldigvis fanen højt og dagbladets anmelder Erik Steffensen giver udstillingen fem stjerner, hvilket bringer ham og mig på bølgelængde, da jeg begavede udstillingen med fem stjerner i min anmeldelse på kulturinformation.org – og den anmeldelse kan læses HER>

Tema: Museum Jorn

 

Det store Asger Jorn-maleri ’Stalingrad – Stedet som ikke er eller modets gale latter’, der måler næsten tre gange fem meter er en væsentlig del af Museum Jorns identitet. Maleriet, som blev påbegyndt i 1957, blev færdiggjort i december 1972.

Jeg har ikke tal på, hvor mange artikler og debatindlæg, der i lokalavisen for Silkeborg og omegn har været om planerne for et nyt Museum Jorn ved Silkeborgs søfront. 

Jeg har altid fulgt denne debat lidt på afstand, og ind imellem er jeg da også blevet spurgt om min mening vedrørende de store visioner. 

Jeg kan naturligt nok ikke vide noget som helst om en plan, som jeg ikke har den fjerneste idé om, hvordan vil blive levendegjort. 

Lokaliteten er der (en nuværende parkeringsplads), men hvornår den forgyldte spade kommer i spil, har jeg ingen anelse om, og derfor har jeg henvendt mig på Museum Jorn i sin nuværende udgave, indviet i 1982, med henblik på at få museets direktør Christian Kortegaard Madsen til at løfte en anelse af sløret for en ny museumsbygning. 

Samtalen kom – foruden de store planer – til at dreje sig om museets historie og nuværende rolle i det danske og internationale kunstlandskab. 

Det er planen, at reportagen og dermed samtalen mellem Kortegaard Madsen og mig bliver publiceret på webportalen kulturinformation.org inden længe.

Besøg på Clay med 'Natur og glasur'

 

»I komplekst opbyggede skulpturer af drivende tordenskyer, undersøiske gopler eller ophobede grenbunker udfordrer hun materialet maksimalt i bestræbelserne på at indfange de flygtige naturfænomener i fast form«

Kunstneren, der beskrives i teksten, er keramikeren og skulptøren Bente Skjøttgaard, der er udstillingsaktuel på Clay Keramikmuseum Danmark i Middelfart med udstillingen ’Natur og glasur’. 

Udstillingen udgør et grundigt retrospektivt forløb over Skjøttgaards værker, og for nylig drog jeg/vi til Middelfart med henblik på at studere udstillingen nærmere med henblik på at forfatte en anmeldelse. 

Den del af processen er jeg i fuld gang med, så lige nu er der ikke så meget andet at tilføje, end at udstillingen kan ses på Clay frem til d. 26. oktober, og at anmeldelsen kan læses på webportalen kulturinformation.org i nær fremtid.

Stjerner til Jungwirth

 

Martha Jungwirth: ’The Worm’- udsnit, 2022. Olie på papir på lærred.

»Hendes værker lever på papiret som udflydende pletter og penselstrøg, hun maler helst på karton, der ydmygt tager imod gestikkens tændstiksmænd eller farveorme, der sender tankerne på langfart dybt ned i tiden«

Citatet stammer fra kunstanmelder Erik Steffensens anmeldelse i Kristeligt Dagblad af Martha Jungwirth-udstillingen på Museum Jorn i Silkeborg. 

Udstillingen har jeg beskæftiget mig med på blog'en her ganske mange gange og Steffensen tildeler den – som jeg – seks ud af seks mulige stjerner, men det er især anmelderens stærke defineringer af en kunstner, som jeg ad omveje ved, at han er ganske fascineret af, der rykker i hans anmeldelse.

Nye anmeldelser (7)

 

Udveksling af moderne billedkunst fra øverste hylde

Ny blændende udstilling på ARoS åbenbarer kendte og mindre kendte værker fra den europæiske modernismes guldalder. ⭐⭐⭐⭐⭐

Et kort liv med intense penselstrøg

Inge Ellegaard blev kun 57 år gammel, men var alligevel med til at sætte et præg på maleriet i sin korte levetid. ⭐⭐⭐⭐

Interview med Martha Jungwirth

 

Det skal ikke udgøre en hemmelighed, at den nyåbnede udstilling med den østrigske kunstner Martha Jungwirth på Museum Jorn i Silkeborg, voksede i min bevidsthed, efter jeg oplevede den ved åbningen for nylig.

Om kort tid publiceres min anmeldelse af udstillingen på kulturinformation.org - og Museum Jorn har produceret et interview med Jungwirth, som kan ses herover.

Retrospektiv Skjøttgaard på Clay

 

Bente Skjøttgaard: ’Timberline # 2340’, 2023. Stentøj med glasur. 32 x 71 x 27 cm. (foto: Ole Akhøj)

»Det er vel en form for livsværk, da det er en retrospektiv udstilling, som jeg nok næppe kommer til at gentage«

Udtalelsen er fremsat af den keramiske skulptør Bente Skjøttgaard i et interview med Charlotte Jul på sidstnævntes hjemmeside, og anledning skal findes i udstillingen, som Skjøttgaard nævner, nemlig ’Natur og glasur’, der netop er åbnet på Clay Keramikmuseum Danmark i Middelfart. 

Og hvorfor nu denne pludselige interesse for Skjøttgaard? Såmænd fordi, jeg har planlagt en anmeldelse af udstillingen med kunstneren, som jeg for et par år siden stiftede bekendtskab med på en gruppeudstilling med keramik på Vejen Kunstmuseum. 

Derfor ruller vi en tur til Middelfart i nær fremtid med henblik på at opleve udstillingen, der kan ses frem til d. 26. oktober 2025. 

Charlotte Juls interview med Bente Skjøttgaard kan læses HER>

Martha Jungwirth-udstilling åbnet på Museum Jorn

 

»Martha Jungwirths poetisk-ekspressive kunst forbinder abstraktion og figuration og den placerer sig i en egen kunsthistorisk kategori mellem efterkrigsavantgardens konceptkunst, informel kunst, tachisme, og abstrakt ekspressionisme. Hendes markante udtryks- og farvemæssigt energiske og livlige tegninger, akvareller og malerier fremstår som hukommelsesmatricer af en åben, legende og samtidig umiddelbar og beslutsom maleproces«

Man kan udtrykke sig på mange måder omkring en kunstners praksis, og teksten herover er blot et udsnit af forordet i kataloget til en udstilling med værker af den østrigske nutidskunstner Martha Jungwirths udstilling på Museum Jorn i Silkeborg. 

Jeg er i gang med at tage tilløb til en anmeldelse af udstillingen med Jungwirth, der er født i 1940 og således har en lang karriere bag sig. 

Allerede i begyndelsen af 1960’erne begyndte hun en omfattende udstillingspraksis, og udstillingen i Silkeborg viser, på hvilken måde hun er nået til en poetisk enkelthed i sine værker. 

Udstillingen kan ses frem til d. 3. august.

Flandern Rundt

 

Landevejscykling er en ganske alsidig sportsgren. Nogle løb strækker sig over adskillige uger og andre blot over én dag. 

Enkelte af sidstnævnte løb har så stor en status, at de betegnes som ”klassikere” – og enkelte af disse faktisk som ”monumenter” inden for cykelsporten. 

Sådan et løb er Flandern Rundt, der køres i, som navnet antyder, Belgien. 

Løbet er langt og udmarvende med stigninger belagt med brosten indlagt; men i 2025-udgaven endte det, som det for det meste gør for tiden, med at slovenske Tadej Pogačar vandt løbet med omkring et minut ned til løbets nummer to, danske Mads Pedersen. 

Sådan et cykelløb er langt, så jeg tegnede lidt undervejs.