»Men jeg spørger mig selv, om der ikke er behov for en soloudstilling med Svend Wiig Hansen? Hans kunst har stor genklang i vores tid med kriser, hybridkrige og en ny verdensorden, der synes at sende Europa ud på et sidespor«
Det er Lisbeth Bonde, der i en anmeldelse i Kristeligt Dagblad efterlyser en udstilling med værker af Svend Wiig Hansen (1922-1997), men jeg ved ikke, om anmeldelsen er forfattet før eller efter, at kunstmuseet ARoS publicerede deres program for 2026, og her optræder i perioden 23. maj-30. august Wiig Hansen i en særudstilling.
Anmeldelsen i Kristeligt Dagblad er skrevet i forbindelse med en udstilling i Esbjerg Kunstmuseum, hvor Wiig Hansen er blevet iscenesat sammen med syv kvindelige samtidskunstnere.
Anmelderen lader dog en pil pege nedad: »Dialogen mellem de syv kvindelige samtidskunstnere og Svend Wiig Hansen lykkes ikke helt, da deres fællesmængde er for lille. Og så mangler der et katalog«.
Kunstmuseet HEART i Herning viste i øvrigt en stor soloudstilling med Wiig Hansen i 2014.
