
Jeg har ofte i min egen konklusion placeret Geertsen som lidt af en epigon af Alexander Calder; men når man ser udstillingen på ARoS, viser man at Geertsen havde andet og mere at byde på i sine rumlige installationer. Faktisk viser udstillingen både de berømmede mobiler samt mere stationære værker. Det hele præsenteres i en ”livlig” opstilling/ophængning i museets vestfløj.