fredag den 8. april 2011

Herning Billedskoles forårsudstilling



For andet år i træk kan jeg se frem til elevudstillingen på Herning Billedskole. Især fordi, jeg selv har afsluttet et forløb, er det interessant at deltage i dette arrangement - og ikke mindst fordi, jeg glæder mig til at vise, hvad nogle af mine elever har produceret i den forløbne sæson.

Man kan måske sige, at antallet af elevarbejder inden for dicsiplinen tegning/grafik ikke matcher sidste år - i hvert fald når det drejer sig om antal. Til gengæld er niveauet højt, synes jeg.

Under alle omstændigheder er det flot at iagttage den ildhu, hvormed vores leder, Lisbet Hauge, går til sagen, når det handler om at finde alternative udstillingssteder til Billedskolens forårsudstilling. Denne gang er det - som sidste år - en tom virksomhed, der er fyldt med kunst af skolens mange elever... Børn som voksne.