torsdag den 28. april 2011

Kalkau i Horsens

I forbindelse med en konference på Horsens Kunstmuseum om tegning i et pædagogisk perspektiv, fik jeg lige et hurtigt view på Sophia Kalkaus fine udstilling ’Efter Ægget’ – en konstellation af værker fra 1999 til i dag’. Udstillingen, som er en kombination af objekter, skulpturer og fotografier, integrerer sig helt formiddabelt i de store lyse rum på museet. Jeg vil sige, det er en meget ”ren” udstilling.

Kunstneren selv har udtalt følgende: ”Skulptur, objekt og fotografi og koblinger mellem dem. Værker der på forskellig vis er udsprunget af eksistensen, værker der kredser om forvandling, om metamorfose og gentagelse. Udstillingen vil ligge i forlængelse af mit tidligere arbejde med at afsøge feltet mellem objekt og billede. Mellem det åbenlyst fysisk tilstedeværende objekt og det simulerede, gådefulde billede”.