"Det handler om frihed. Både den frie fornøjelse af at bade uden klistret badetøj og frihed til at se ud, som man gør, og være glad for det. Vi har en stor accept af hinanden; høje, lave, tykke og tynde"
Udtalelsen er fremsat af "Søren" i forbindelse med en artikel i dagbladet Politiken, hvor Kristine Korsgaard har gjort op med sin indgroede kropsforskrækkelse, og besøgt en svømmehal, hvor foreningen Danske Naturister fra tid til anden arrangerer naturistsvømning.
Jeg undrer mig i dén forstand over, at nøgenheden stadig - her i 2012 - kan forekomme så kontroversiel, at det findes nødvendigt at retfærdiggøre, at man anskuer det hensigtsmæssige i at bade uden tøj? Jeg kan slet ikke forstå den argurmentation om "frihed" og nøgenhed som et opgør med sociale skel.
Måske har mine tanker afsæt i, at jeg aldrig kunne drømme om at sætte mine bare ben i en svømmehal. Badning - om det er sol eller vand, der drejer sig om - er et strandfænomen, og her skal jeg da gerne indrømme, at jeg foretrækker det "au naturel" - og jeg havde langt hellere set, at der udviklede sig en trend i dén retning blandt befolkningen, frem for at man institutionaliserer naturisme i foreningsregier.
Her ved indgangen til en ny - og forhåbentlig lang og varm - sommer skal opfordringen herfra lyde: Smid klunset! Neonfarvede bikinier og overdimensionerede badetrunks har aldrig udgjort et æstetisk element på de danske strande...
