onsdag den 13. maj 2020

Kulturlivet klædt af til skindet

Pilen peger her på museumsdirektør Jacob Thage, Museum Jorn i Silkeborg der har sat fokus på museernes håbløse situation på sin helt egne og ganske originale måde. Her ses han gengivet i en diabolsk lyssætning i en videostill fra TV2 Østjylland.

"Vi synes, det ser ud som om, vi er blevet glemt. Vi er blevet overset. Vi føler måske at kulturen ikke opleves at have nogen betydning. Det er derfor, vi har lavet en film, som gør opmærksom på, at vi er klædt af til skindet. Vi føler at museerne bør bidrage til samfundet og at det måske er netop nu vi kan gøre det"

Udtalelsen er fremsat af Jacob Thage, direktør for Museum Jorn i Silkeborg, på TV2 Østjylland som netop har offentliggjort et videoklip, der viser museets personale liste rundt i udstillingsrummene om natten - splitternøgne. Her kommer metaforen "klædt af til skindet" ind i billedet. 

Videoen er naturligvis produceret med henblik på at sætte fokus på den fortvivlede situation, som regering og folketing i fællesskab har sat museerne i ved - nu med loven i hånden - at forbyde institutionerne at genåbne. 

Jeg finder det morsomt, at man nu spreder den omtalte videosekvens ud i et større offentligt forum. Jeg lagde faktisk selvsamme sekvens ud på blog'en her så langt tilbage som mandag d. 27. april. 

Jeg vil i øvrigt gerne knytte en kommentar til museumsdirektørens udtalelse. Der er i politikernes disponering ikke tale om en forglemmelse. Museerne og udstillingsinstitutionerne er ganske enkelt blevet prioriteret helt ned i det sorteste hjørne af en mørk kulkælder og det skal perspektiveres i en en aftale, der er indgået i et dystert samarbejde mellem Socialdemokratiet og Folketingets blå partier. 

Klemt inde mellem disse opfattelser finder man Radikale Venstre og netop de radikales kulturordfører Zenia Stampe har ifølge dagbladet Jyllands-Posten udtalt: "Først måtte vi leve med at regeringen prioriterede storcentre restauranter og caféer over museer teatre og spillesteder. Endda til trods for at smitterisikoen er markant lavere i kulturlivet. Og til trods for, at kulturlivet blev fremhævet af økonomerne som et lokomotiv der kunne trække de andre brancher i gang. Det er en helt skæv prioritering". 

Andetsteds på blog'en her beskæftiger jeg mig med museumsdirektør Erlend Høyerstens trussel om at åbne kunstmuseet ARoS før tid - altså før 8. juni - og denne sag har fundet sin afslutning. 

Museet har for længst udsendt en pressemeddelelse, hvori man forsikrer, at man ikke vil bryde landets love; men denne nyhed tilfredsstiller tilsyneladende ikke de aarhusianske græsrødder. 

En lokal koklokkeoperatør ønsker således, gennem et debatindlæg i lokalavisen Århus Stiftstidende, museumsdirektøren fyret på gråt papir. 

Disse dilettantiske iagttagelser underbygges af en af Stiftens redaktører, der også mener, at Høyersten har været lidt for langt fremme med sine udtalelser - og sådan kan man muligvis se det, hvis man ikke ejer for fem øre sans for ironi!? 

Man kan næsten betegne det som symbolsk, at man i Aarhus nu er i gang med at fjerne skulpturen 'Torvenes Brøndsløjfe', som i en årrække har præget Store Torv centralt i byen. 

Skulpturen er skabt af billedhuggeren Elisabeth Toubro men hun er ikke fra Aarhus, så måske er det derfor, at de fastgroede borgere i "smilets by" altid har hadet skulpturen og respektløst brugt den som pissoir? 

Og alt dette skal ikke forstås, som om jeg ikke bryder mig om Aarhus. 

Jeg er vild med byen, og især de mange forstandige mennesker, der trods alt tegner byens kulturliv.