”Alle taler om vejret – ingen gør noget ved det”. Denne sandhed burde modificeres – og et langt stykke hen ad vejen kunne man erstatte ”vejret” med ”klimaet”. Ganske vist har man på de politiske fronter fået øjnene op for klimaforandringerne og der udvises i disse år skiftende vilje til at minimere problemerne.Hardy Brix er billedkunstner. Hans motivverden har i mange år haft afsæt i dén natur, man ikke nødvendigvis finder i den danske bøgeskov eller på en bølgende kornmark. Som maler har Hardy Brix i mange år fundet kølige egne fascinerende. Rejser til polaregnene har afstedkommet en motivisk dagsorden hos Brix, som næsten er analog med klimaernes skiftende karakterer.
Når en gletcher på adskillige kvadratkilometer river sig løs fra sit faste holdepunkt og driver til havs blot for over tid at smelte langsomt, er et element af Hardy Brix’ motivverden forsvundet og blevet til en del af et frådende ocean.
Hvordan man som relativt abstrakt kunstner – dog alligevel med naturen som reference – har det med, at den globale temperaturkurve stiger, kan man kun spekulere over; men der er ingen tvivl om, at en person, for hvem badesæsonen begynder om efteråret, er det intet mindre end, næsten, katastrofalt, at Nordpolen om kort tid blot er et hav, hvor man ikke længere kan finde fast grund under fødderne.
Maleriet fortæller og dokumenterer om tider, der var og epoker, der svandt hen i en tågebanke af kølig luft. Nogle historier bliver husket og fortalt, andre bliver glemt; men heldigvis fortæller Hardy Brix til stadighed historien om Arktis og isen.
