
Den viser i høj grad, hvad man er i stand til at gøre med de digitale medier; men alt dette elektroniske gejl lader mig koldt, må jeg sige. Der er ved at udvikle sig en tradition for, at netop ARoS bevæger sig tæt på grænserne i forhold til, hvad man kan udstille på et kunstmuseum – og al respekt for dét. Alligevel har der været en tendens til, at effektjaget har overskygget det kunstneriske aspekt i mange tilfælde.
Anyway! Når man har fået nok af fladskærme og avancerede pulsmålere, kan man gå et antal niveauer op og se museets 150 års jubilæumsudstilling. Den er trods alt kedelig på den gode gammeldags måde.