
Billedet herover er taget dagen efter, at billedhuggeren Thomas Anderssons nye altertavle var blevet ophængt. Der er ikke taget udgangspunkt i den korsfæstede, hvilket ellers er normen; men Anderssons figur, der er monteret på en plade beklædt med bladguld, fornemmer man næsten som svævende.
Er dette et symbol på opstandelsen? Det kunne man jo så passende spørge kunstneren om ved lejlighed…