onsdag den 2. december 2009

Skal kunsten nødvendigvis spille en samfundsmæssig rolle?


’Kunstens rolle i samfundet’ – således er temaet i det sidste nummer af Billedkunstneren – fagblad for Billedkunstnerens Forbund. Her handler det om, hvordan kunsten skal og bør forholde sig til det samfund, som vi alle er en del af – på godt og ondt.

I den katolske verden i de gode gamle dage var der ikke så meget at rafle om. Her bestemte kirken, og kirken var en særdeles velhavende mæcen, som ikke blot betalte, men også udødeliggjorde sine kunstnere. Så kunne samfundet for så vidt hoppe på tungen. Scenen var sat og den skulle beskrive de bibelske temaer.

Sådan er det ikke længere; men nu er temaet til gengæld givet frit og på forsiden af Billedkunstneren spørges der ”Hvordan kommer samtidskunsten ud over kanten?” Og så giver magasinet et utal af eksempler på, hvilken ”kant”, der er tale om. Man fornemmer et signal om, at billedkunst, der ikke forholder sig agiterende eller narrativt til omverdenen ikke har nogen berettigelse – og hvis man har fulgt kunstscenen i de sidste år, kunne man fristes til at tro, at det forholder sig på dén måde.

Magasinet tager også fat på et ganske relevant tema i kunstverdenen – nemlig dårlig ledelse. Faktisk står det så grælt til, at det psykiske arbejdsmiljø på en større dansk kunstinstitution er så betændt, at en tidligere medarbejder må beskrive tilstanden anonymt.
(Illustration: Caravaggio, 'Narcissus', 1594-96, Galleria Nazionale d'Arte, Roma)