onsdag den 12. september 2012

Åben censurering i Ikast

Normalt er udvælgelse af værker til censurerede udstillinger noget, der foregår i et lukket rum – og uden utidig indblanding fra andre end de, som sidder i censurkomitéen.

I Kunstpakhuset i Ikast har man imidlertid hvert andet år nu et par gange lavet udstillingen InSide, som er en åben censureret udstilling. Her kan publikum følge censureringen og det kan være ganske underholdende. Især hvis censorerne er med på at lave lidt kommunikation med de fremmødte.

Sidste gang var jeg selv blandt censorerne, og det var i 2010. Her var jeg sammen med tidligere gallerist Camilla Rohde og billedkunstner Linda Bjørnskov, og der opstod nogle pudsige kommunikationer.

Publikum var blevet bedt om at tie stille under censureringen, hvilket muligvis har faldt nogen svært, når tommelfingrene blev vendt nedad uden yderligere kommentarer.

I år består komitéen af idéhistoriker og forfatter Lars Morell, kunstner Iben Toft Nørgaard og museumsinspektør Julie Rokkjær Birch, Skovgaard Museet i Viborg.

Billedet herover viser en scene fra 2010