fredag den 5. juni 2015

En måned med skulpturer etc.











For fjerde gang kan man i år opleve, hvad der måske mere kan betegnes som en "begivenhed" frem for en kunstudstilling, når Sculpture by the Sea i år viser diverse versioner af skulptur, installationskunst, land-art samt værker, der næsten rummer arkitektoniske udtryk, frem til d. 5. juli. 

Når tiden løber stærkt, kan det faktisk forekomme lidt mærkeligt, at Sculpture by the Sea løb af stablen for første gang i 2009; men sådan er det... Tiden går! 

Jeg vil ikke gøre et større nummer ud af, hvordan jeg så Sculpture by the Sea dengang; men blot konstatere, at man her i 2015 faktisk har været i stand til at skabe et projekt, der er seværdigt selv for en stærkt kritisk iagttager. 

Bevares! Der finde stadig værker på udstillingen, de ligner noget fra Sløjdlærernes Organisation; men træ er i princippet et udmærket materiale at udføre skulpturer i, når værket kun skal være placeret udendørs i en måneds tid. 

Der er lidt længere imellem værkerne, end jeg husker, man har set de foregående år, og måske er det derfor, at konceptet forekommer meget mere seværdigt i denne omgang? 

Jeg har beskrevet mine iagttagelser af den aktuelle udgave af Sculpture by the Sea. Disse kan læses indenfor nær fremtid.