mandag den 15. juni 2015

Fem stjerner til Itso


"Itso er den anden udstilling i Aros' "New Nordic"-program, der sætter fokus på relativt ukendte nordiske talenter. Det er også den hidtil bedste, og det overrasker derfor heller ikke at Itso på forhånd har fået tildelt Aros' nye "Young Talent"-legat på 100.000 kroner, som blandt andet har været brugt på Lampedusa-værkerne.

Med "Buidling Stories" viser Aros, at det sagtens kan lade sig gøre at lave både tilgængelige og højaktuelle udstillinger med ung samtidskunst på et kunstmuseum"

Det er svært at være uenig med Christian Salling, som i Aarhus Stiftstidende begaver udstillingen 'E.B. Itso - Building Stories' på ARoS med fem stjerner. 

Især er jeg enig med anmelderen i, at udstillingen er den bedste af de foreløbigt to, der er lanceret under titlen 'ARoS Focus // New Nordic'. 

Man kan så muligvis med rette antyde, at sammenligningen sker på et spinkelt grundlag, da den første udstilling i serien bestemt hørte til i den tynde - for ikke at sige middelmådige - ende af skalaen.