fredag den 5. februar 2016

Rejs blot til Aalborg

"Adam Saks er en maler, der både udforsker maleriets muligheder og en række outsider- og subkulturer. Han arbejder med en blanding af abstraktion og figuration, hvor for eksempel franske straffefangers tatoveringer og symboler på død og forgængelighed blander sig i store, grafisk præcist komponerede farveorgier"

Der er mange gode grunde til at drage til Aalborg i disse dage. 

Nyindvielsen af Kunsten Museum og Modern Art Aalborg har afstedkommet mange overskrifter i kunstverdenen, og det samme kan man faktisk nu også sige om udstillingen med Adam Saks i Kunsthal Nord (billedet). 

Citatet herover stammer fra Berlingske, hvori avisens kunstanmelder Torben Weirup har anmeldt udstillingen til fire stjerner. 

Tidligere har en anmelder - hvem kan det dog være? - givet fem stjerner i Jyllands-Posten og Nordjyske Stiftstidende har faktisk begavet Adam Saks med hele seks af slagsen.