onsdag den 15. februar 2017

Kentridge på Louisiana

Installationsfoto fra 'Thick Time' viser 'The Refusal of Time' (pressefoto: Louisiana Museum of Modern Art)

"Kentridges værk er en kunstnerisk parallelverden til det frodige og temmelig grænseløse kaos, som vi for længst har besluttet at kalde vores virkelighed. Oplev det!"

Sådan afslutter Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung sin anmeldelse af William Kentridge-udstillingen 'Thick Time' på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 

Udstillingen kan ses frem til d. 18. juni og rummer blandt andet installationerne 'The Refusal of Time' og 'More Sweetly Play the Dance', som jeg så i forbindelse med en omfattende Kentridge-udstilling på Martin-Gropius-Bau i Berlin sidste år. 

Ud fra dét perspektiv, kan jeg kun gentage de to sidste ord i Hornungs anmeldelse. Jeg glæder mig i hvert fald til et gensyn med Kendtridge.