mandag den 27. februar 2017

Lydkunst på ARoS

Installationsfoto fra udstillingen 'alt & intet' med en del af værket 'Earside out'

Lyd udgør den primære kilde til refleksion på kunstmuseet ARoS i forbindelse med udstillingen 'alt & intet'. 

Installationerne er udviklet af Jacob Kirkegaard, og udstillingens titel rummer visse sandheder, da det er vanskeligt at se projektet som andet end videnskabelige forsøg på at gøre lyd til et billedkunstnerisk anliggende. 

Desværre optræder der aktuelt en ubalance mellem lyd og billede i forbindelse med Kirkegaards meget fysisk betonede eksperimenter, og det gør det svært at entydigt se disse som vedkommende i en billedkunstnerisk kontekst. 

Udstillingen er en del af serien 'Aros Focus // New Nordic', og har man set de øvrige seks udstillinger i forløbet, har man sikkert også oplevet en gang blandede kunstneriske bolsjer. 

Eller sagt på en anden måde: Det er ikke alt, der har været lige godt, og 'alt & intet' bekræfter desværre denne trend.