Jake & Dinos Chapman: 'The Sun of All Evil', 2012-13 (detalje) (foto: Todd-White Art Photography)
"Brødrenes værker er provokerende og groteske. De spiller på en åbenlys chok-taktik, der går igen hos mange andre YBA-kunstnere. Under denne umiddelbare chok-taktik gemmer deres værker på en større og mere dybtgående analyse af samfundets forhold til krig, vold, seksualitet og moral"
Teksten herover er hentet fra kunstmuseet ARoS pressemeddelelse omhandlende udstillingen 'March of the Banal' med værker af Jake & Dinos Chapman, der tilhører en generation af britiske kunstnere, som der refereres til i teksten.
YBA står for "Young British Artists" og tæller navne som Damien Hirst, Sarah Lucas og Tracey Emin (som alle efterhånden er pænt modne).
Udstillingen med Chapman Brothers åbner d. 16. juni og kan opleves frem til d. 21. oktober.