Således er det også nu, hvor man netop har åbnet to udstillinger, hvor den ene er en solo-udstilling med ord og værker af Kaspar Bonnén og den anden en omfattende ruminstallation af kunstnerne Nina Kleivan (DK/N), Sebastian Mügge (S/DE), Yoshihisa Saro (JPN) og Steen Rasmussen (DK).
Denne installation har fået titlen NOK?, og den titel rummer klart både en konklusion og et spørgsmål.
Hvad det er, vi tilsyneladende har fået nok af, afslører udstillingen ikke entydigt, men den er i hvert fald interessant, da den forholder sig til kollektivtanken i en billedkunstnerisk forstand.
Samtidigt rummer den adskillige elementer af død - og er ikke desto mindre ret livsbekræftende.
Denne dobbelthed beskæftiger jeg mig blandt andet med i en anmeldelse, som jeg netop nu er i gang med at forfatte.
Udgangspunktet er et besøg i kunsthallen, hvor jeg også havde mulighed for at tale lidt med billedkunstneren Kaspar Bonnén, som er den anden hovedperson med sin udstilling 'Archive of what's lost', der radikalt beskriver kunstnerens liv i ord og - især - billede.
Bonnén er vel, hvad de fleste vil beskrive som maler med stort M, men den aktuelle udstilling rummer adskillige andre elementer fra kunstnerens livsbane.
For eksempel kan man opleve et reolsystem i stål, hvori er placeret et større antal notater, som Bonnén har udført om alt muligt, han har oplevet i sit liv.
Han skriver godt, på trods af at han ikke helt er opdateret på kommateringen, men det er i malerierne, som stort set alle er udført i 2020, at han for alvor, endnu en gang, træder frem på scenen.
Hvordan det kan opleves, kan man naturligvis læse i min anmeldelse, som sandsynligvis bliver publiceret ganske snart.
Udstillingerne i Viborg Kunsthal kan ses frem til d. 6. september.
De øverste syv billeder, der illustrerer dette blogindlæg, er fra Kaspar Bonnén-udstillingen, og de syv nederste er fra udstillingen NOK?.
