Ny opgave - nu som teateranmelder

 

Et stillfoto fra forestillingen ’Asger Jorn – Vild kærlighed og fri kunst’, som opføres indtil d. 3. november i Jysk Musikteater. Scenen fremstiller tilsyneladende Asger Jorn personificeret af skuespilleren Mathias Flint iagttage det vævede billedtæppe ’Den lange rejse’. (foto: Thomas Juul)

Redaktøren på webmediet KulturInformation, Jesper Hillestrøm, er en person, der ser muligheder frem for begrænsninger. 

For nylig tilbød jeg min assistance til portalen som kunstanmelder med udgangspunkt i det midt- og østjyske, hvor jeg har min fysiske base. 

Tilbuddet blev modtaget med glæde og siden har jeg beskrevet en del kunstudstillinger til mediet. 

Hillestrøm er imidlertid en redaktør, som kan se potentiale i at have en anmelder i mit område, så han forespurgte forleden dag, om det var en opgave for mig at anmelde musicalen ’Asger Jorn – Vild kærlighed og fri kunst’, som fra d. 19. oktober bliver spillet i Jysk Musikteater i Silkeborg. 

»Hvis du kan skaffe mig en billet«, var min umiddelbare reaktion til redaktøren, som ikke er en person, der ligger på den lade side. Få timer senere lå der to billetter til premieren på forestillingen i min indbakke. 

Nu glæder jeg mig blot til at se forestillingen og derefter forhåbentligt at skrive et par kritiske ord om begivenheden.  

Halvvejs gennem efteråret

 

Uden titel. Akvareller

Når man når til midt i oktober, er det meteorologiske efterår nået halvvejs. Det vil sige, at der er halvanden måned til vinter. 

Uha! Det er nogle drøje måneder, der venter; men som jeg tidligere har været inde på, skaber jeg med motiver fra i sommer en speciel stemning på værkstedet. 

Akvarellerne herover er faktisk malet efter blyantskitser fra sommeren 2024.

'Superconversation' anmeldt på KulturInformation

På udstillingen ’Superconversation’ kan man bl.a. opleve en AI-baseret samtale mellem ni historiske personer om kunsten og museernes roller. Hver person er repræsenteret ved en trækonstruktion med en højtaler på toppen.

For nylig kunne jeg her på siden beskrive mine forventninger til udstillingen ’Superconversation’, som bringer kunstnertrioen Superflex sammen med Asger Jorn på Museum Jorn i Silkeborg. 

I mellemtiden har jeg set udstillingen, og det er blevet til en anmeldelse, som nu kan læses på portalen KulturInformation. 

Udstillingen, som kaster lys på planerne om et nyt Museum Jorn i Silkeborg og samtidigt går tilbage i historien, hvor arkitekten Jørn Utzon og Jorn var i dialog om et kunstmuseum i Silkeborg. 

Projektet blev aldrig ført ud i livet og i stedet blev det nuværende museum tegnet af Niels Frithjof Truelsen indviet i 1982. 

Siden er det udvidet; men i dag er pladsen utilstrækkelig til den store samling. 

Den aktuelle udstilling kan ses frem til d. 19. januar 2025 og anmeldelsen på KulturInformation kan læses HER>

Fra kontor på Christiansborg til auktion hos Lauritz.com

 

Sigurd Wendland: ’Liggende kvinde’, 1989. 115 x 146 cm. (foto: Lauritz.com)

I marts blev Mona Juul valgt som formand for Det Konservative Folkeparti, og siden har der indtil for nylig hængt et maleri af Sigurd Wendland på hendes kontor på Christiansborg. 

Jeg ved ikke, om det er faldet nogle for brystet, at maleriet, der måler 115 x 146 cm., fandt vej til kontoret, men det kan ikke udelukkes, da motivet er en nøgen, liggende kvinde, hvilket i vort frisindede og tolerante land ikke længere i visse – konservative? – kredse anses for at være passende som udsmykning i et sådant miljø. 

Uanset hvad der ligger til grund, har Mona Juul nu sat værket til salg hos auktionsvirksomheden Lauritz.com (tidligere Auktionshuset.com) og det forholdsvist store maleri er her vurderet til 8.000 kr., men i skrivende stund har det højeste bud rundet 17.000 kr. og pengene fra salget går ubeskåret til Værestedets Venner, som er en organisation, der støtter Værestedet i Aarhus. 

Jeg vil spændt følge auktionen…

Tysk malerkunst hos Annika Nuttall

 

Nina Bachmann: ’Wrapped’, 2024. Olie, akryl og oilstick på lærred. 60 x 50 cm.

Den tyske maler Nina Bachmann stammer fra München og man kan nemt forestille sig, at det kan være endog særdeles varmt i det område om sommeren. 

Det er i hvert fald, hvad maleren har taget udgangspunkt i, da udstillingen, som jeg deltog i åbningen af forleden dag hos Annika Nuttall Gallery i Aarhus, har fået titlen ’Summer Heat’. 

Jeg talte en del med kunstneren under ferniseringsarrangementet og især farven i hendes værker optog mig meget. 

Hun besidder således en stor bevidsthed om farvernes indbyrdes udstrækning på billedplanerne, og hendes figurer, kan virke ret amorfe, hvilket bringer mindelser frem i min bevidsthed om tysk ekspressionisme i malerkunsten i begyndelsen af 1900-tallet. 

Man finder med andre ord en helt særlig og original dynamik i kompositionerne. 

Nina Bachmann er født i 1990 og udstillingen i den fine galleri på adressen Østergade 33, Aarhus kan ses frem til d. 29. november.

Moesgaard Museum i 10 år - og med ny udstilling

 

Installationsfoto fra udstillingen ’Moder Jord’ på Moesgaard Museum (pressefoto: Moesgaard Museum)

»Tidligere – meget tidligere – kunne der over kulturhistoriske museer hvile en særlig støvet stemning, som nu også havde sine kvaliteter. Montre efter montre af fundne genstande lagt frem som beviser på ældre tider og kultur og sædvaner hos de mennesker, der har beboet kloden før os. Det princip gjorde Moesgaard endegyldigt op med, da museet åbnede for ti år siden«

Når Torben Weirup i sin anmeldelse af udstillingen ’Moder Jord’ på Moesgaard Museum nævner specifikt ti år, skal det perspektiveres i, at den store museumsudvidelse på museet syd for Aarhus fandt sted for netop 10 år siden. 

Den nyåbnede udstilling, som skildrer foranderligheden i en fjern fortid, da mennesket for alvor begyndte at dyrke jorden, får fire stjerner med på vejen i anmeldelsen, som kan læses i Kristeligt Dagblad. 

Jeg besøger selv Moesgaard Museum på et senere tidspunkt med henblik på en anmeldelse. 

Udstillingen kan ses frem til d. 10. august 2025.

Kunstnertrio i superkonversation med historien

 

Museum Jorn har blandt andet valgt at illustrere pressematerialet om udstillingen ’Superconversation’ med denne videostill af Superflex (foto: Museum Jorn, Silkeborg)

I skrivende stund sidder jeg og venter på, at udstillingen ’Superconversation’ skal åbne på Museum Jorn i Silkeborg. 

Så vidt jeg kan gennemskue, handler udstillingen, der indbefatter kunstnergrupperingen Superflex, om en konversation udviklet ved hjælp af kunstig intelligens mellem diverse, afdøde, repræsentanter inden for kunst, kunsthistorie og arkitektur angående mulighederne i relation til et nyt Museum Jorn i Silkeborg. 

Hvad udstillingen i øvrigt – rent fysisk – drejer sig om, glæder jeg mig til at erfare. 

Om Superflex kan kort siges: »Superflex er en dansk kunstnergruppe, der blev grundlagt i 1993 af tre kunstnere: Jakob Fenger, Rasmus Nielsen, og Bjørnstjerne Christiansen. De er kendt for deres kollektive arbejdsmetoder og har skabt sig et navn både i Danmark og internationalt med deres innovative tilgang til kunst og samfundsmæssige problemstillinger. Deres værker bevæger sig ofte i krydsfeltet mellem kunst, aktivisme og samfundskritik«. 

For en ordens skyld bør det nævnes, at teksten om Superflex er udviklet ved hjælp af AI-værktøjet ChatGTP. 

Udstillingen kan ses på Museum Jorn frem til d. 19. januar 2025

Fire stjerner til ARoS og 'Sky Gazing'

 

’Sky Gazing’: Willem Claesz Heda: Opstilling med forgyldt ølkrus’, 1634. Olie på plade.

»ARoS mangler den samlede fortælling om menneskets forhold til himmelrummet, og i høj grad også et katalog med tekster, der kunne perspektivere yderligere til dette meget væsentlige emne«

Jeg er helt enig med Lisbeth Bonde i hendes overordnede vurdering af udstillingen ’Sky Gazing’, som hun har anmeldt til fire stjerner i Kristeligt Dagblad. 

Udstillingen kan, som det også fremgår af citatet, ses på ARoS i Aarhus, og det kan den frem til d. 16. februar 2025. 

Min egen anmeldelse af samme udstilling kan læses HER>

Sensommermorgen

 

’Strand med turister IV’. Kul, akvarel og oliepastel på Hahnemühle akvarelpapir. 25 x 35 cm.

’Strand Morgen’. Kul, akvarel og oliepastel på Hahnemühle akvarelpapir. 36 x 26 cm.

Det var helt usædvanligt i september måned at indfinde sig på favoritstranden og opleve en lun morgen. 

Når jeg ankommer, er det for det meste meget tidligt, og der er ikke mange til stede; men denne morgen husker jeg tydeligt. 

En hundelufter marcherer forbi, og et par badegæster fra den nærliggende vinterbadeklub finder sikkert vandet for varmt, men de hopper i alligevel, mens en af de adskillige kajakroere passerer på afstand.

Kunstforeningen Limfjordens censurerede udstilling åbnet i Struer

 

John Elmelund Sørensen, ’Stoppested’. Olie og akryl på lærred (foto: Kunstforeningen Limfjorden)

Der har været lidt stille om Kunstforeningen Limfjordens censurerede udstilling, siden den åbnede lørdag d. 5. oktober. 

Jeg har dog ad omveje erfaret, at åbningen var uhyre velbesøgt og at der var positive meldinger angående, hvilke værker, vi havde antaget på udstillingen. 

Jeg har desværre ikke fået set udstillingen endnu og har derfor ingen mening om disponeringen af værker. 

To nye udstillinger på Silkeborg Bad går i direkte konvergens med omgivelserne

 

’Mærk skovens rum’: Pastose malerier af Helge Hommes

Billeder fra Mirko Zrinšćaks udstilling ’Essence of Nature’.

Man hører ofte museumsgæster udtale, når de befinder sig i Panoramasalen på KunstCentret Silkeborg Bad, at det må være svært for en kunstner at konkurrere med udsigten ud over Ørnsø. 

Man kan som kunstner faktisk godt udfordre det smukke view; men om kroatiske Mirko Zrinšćak har gjort det overbevisende, vil jeg ikke tage stilling til. 

Han udtaler i kunstcentrets formidlingsmateriale om sine titelløse træskulpturer: »Disse skulpturer skal mærkes, ikke ses. Man bruger sin mave og ikke sit hoved, når man ser på dem«. 

Jeg synes, det er lidt noget sludder; men heldigvis kan man også se gruppeudstillingen ’Mærk skovens rum’, og her tror jeg, at titlen direkte indikerer konvergensen med kunstcentrets udendørs miljø. 

Begge udstillinger kan ses frem til d. 12. januar 2025.

'Sky Gazing' åbnet på ARoS

 

Kronologisk spænder udstillingen ’Sky Gazing’, som netop er åbnet på kunstmuseet ARoS i Aarhus over adskillige århundreder strækkende sig fra 1600-tallet over guldalderen til i dag og faktisk frem til 2025, hvor et værk, der arbejdes på i udstillingsperioden, afsluttes. 

Således er der tale om en alsidig udstilling, der skulle skabe en illusion om det endeløse univers. 

Så langt når vi desværre ikke ud i udstillingen – og måske godt det samme? Man kan godt blive lidt småskør af at tænke tanken om himmelrummets uendelighed til ende, og netop denne problematik berører jeg flygtigt i min anmeldelse, der netop er publiceret på webmagasinet Kulturinformation. 

Jeg giver projektet fire stjerner og ’Sky Gazing’ kan ses på ARoS frem til d. 16. februar 2025. 

Anmeldelsen kan læses HER>

Lucienne Rickard (f. 1981)

 

»Dagens mest opløftende begivenhed skal udfolde sig i et rum, hvor den australske kunstner Lucienne Rickard er i gang med en stor tegning, hvor fugle er en del af det motiviske tema.

Her befinder vi os i nutiden – og i en forstand tillige i fremtiden, da Rickards værk er under stadig udvikling og først finder sin afslutning en gang i 2025.

Kort om Lucienne Rickard: Hendes arbejde har et tydeligt fokus på miljøspørgsmål, særligt biodiversitet og truede dyrearter, og hun bruger sin kunst til at fremhæve de kritiske spørgsmål om klimaændringer og menneskets rolle ved at påvirke naturen.

Her har vi således med en ung kunstner at gøre – født i 1981 – der bruger sin kunstneriske base til dygtigt til at illustrere, hvor vi som globalt samfund er på vej hen, og som et redskab i processen bruger hun viskelæderet. Måske er der ikke noget tilbage, når udstillingen slutter?«

Således beskriver jeg den faktisk tasmanske samtidskunstner Lucienne Rickard i forbindelse med en anmeldelse af udstillingen 'Sky Gazing', der netop er åbnet på kunstmuseet ARoS i Aarhus.

Billederne, der ledsager dette blogindlæg, viser kunstneren i gang med at tegne og udviske et stort motiv, som er beskrevet i anmeldelsen.

'Sky Gazing' kan ses på ARoS frem til d. 16. februar 2025.

Nye udstillinger på KunstCentret Silkeborg Bad

 

’Mærk skovens rum’: Helge Hommes: ’Wissen und Vergessen, into the green’, 2022. Olie på lærred. 180 x 250 cm. (pressefoto: KunstCentret Silkeborg Bad)

Mens jeg sidder på kontoret og prøver at forholde mig mildt kritisk til udstillingen ’Sky Gazing’ på ARoS, ved jeg, at de ude på KunstCentret Silkeborg Bad arbejder med at sætte nye udstillinger op. 

Det drejer sig om ’Essence of Nature’ med værker af kroatiske Mirko Zrinšćak samt gruppeudstillingen ’Mærk skovens rum’, og dermed mere end antydes det, at udstillingerne går i direkte konvergens med området, der omgiver kunstcentret. 

Begge udstillinger åbner d. 5. oktober og kan ses frem til d. 12. januar 2015. 

Jeg vil se, om jeg kan få tid til at se udstillingerne ved åbningen.

'Sky Gazing' på ARoS

 

’Sky Gazing’: Katie Paterson: ’Totally’, 2026 (foto: Julie Lovens)

»Du kan glæde dig til at opleve en altomsluttende installation af den skotske kunstner Katie Paterson. Ved hjælp af en blændende diskokugle af fotograferede solformørkelser skaber hun sin egen galakse – Totally«.

Dette er blot et beskedent udsnit af pressemeddelelsen til udstillingen ’Sky Gazing’, der kan ses på ARoS i Aarhus fra d. 4. oktober 2024 til d. 16. februar 2025. 

Jeg har tilmeldt mig pressevisningen, så derfor meget mere om udstillingen på et senere tidpunkt.

Værkstedet d. 2. oktober 2024

 

Statistik

 

Censorerne på Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling i koncentreret arbejde med at vurdere og udvælge værker til udstillingen på Gimsinghoved i Struer. Fra venstre Lars Svanholm, Inge Lis Jørgensen og Troels Kvorning. (foto: Susanne Flodgaard)

Som tidligere beskrevet på blog'en her, har jeg fungeret som censor ved Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling på Kunst- og Kulturcentret Gimsinghoved i Struer, og hvis nogle af denne blogs læsere interesserer sig for statistik, er der lidt her:

Af 572 indsendte værker til bedømmelse blev 97 antaget på udstillingen, og ud af 137 tilmeldte kunstnere fik 60 værker antaget.

Således må man sige, at vi i censurkomitéen har været ganske tolerante...