Ny vinkel på Jorn

Selv om mange sten er blevet vendt i forhold til historien om Asger Jorn, har Museum Jorn i Silkeborg stadig nye idéer med hensyn til, hvordan den store danske kunstner kan beskrives historisk. 

Jeg har netop modtaget kataloget (billedet) til udstillingen 'I begyndelsen var billedet' og forekommer den titel bekendt, er det fordi, et maleri med samme titel fra 1966 efterhånden har fået status af hovedværk fra kunstnerens hånd. 

Billedet kan naturligvis ses på udstillingen, der åbner lørdag d. 13. februar, sammen med et større antal værker fra den norske Canica Kunstsamling. 

Louisiana-udstilling deler vandene

"Intet må ligne de kunstneriske idealer fra gamle dage. Når man kun betjener sig af linjer, kuber, rene geometriske former og elmotorer, er man jo hverken akademisk, litterær eller elitær. Så er man - eller også burde man være - på bølgelængde med alle, der har øjne i hovedet, og tror på, hvad deres øjne fortæller dem. Men selv om man ser sig for, ser man ikke altid det, man tror, man ser. Et af malerierne - af polakken Ryszard Winiarski - ligner til forveksling en moderne QR-kode. Men ligheden er en ren og skær tilfældighed. For maleriet er 45 år gammelt"

Den netop åbnede udstilling 'Eye Attack - Opart og kinetisk kunst 1950-70' på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk deler i nogen grad meningerne hos et par af landets store dagblade. 

Citatet herover stammer fra Peter Michael Hornungs fem-stjernede anmeldelse i Politiken; og til sammenligning gav min gode kollega Tom Jørgensen kun tre stjerner til udstillingen i Jyllands-Posten. 

Temaet "op art" er sikkert noget, de fleste husker fra 60'erne, hvor det især i modeindustrien fik en betydning. 

Af samme årsag skal jeg ikke afvise muligheden for, at temaet muligvis fremstår lidt gammeldags i min optik? 

Jeg besidder i hvert fald ikke afgørende stor lyst til at se udstillingen, som kan ses på Louisiana frem til d. 5. juni.

Too Late - heldigvis!

Jeg havde egentlig begivet mig ind på kunstmuseet ARoS i Aarhus for at sikre mig, at Ai Weiwei's indslag på udstillingen 'A New Dynasty - Ctreated in China' stadig befandt sig i udstillingen, og det gjorde det! 

Med andre ord: Ai Weiweis trussel om at lade alle værker fjerne fra udstillinger på dansk jord er ikke endnu blevet ført ud i livet her halvanden uge efter, at han på Twitter og Instagram bekendtgjorde, at dette ville være konsekvensen af Danmarks immigrationspolitik. 

Under min gennemgang af udstillingen kom jeg i tanker om en installation i ARoS' 9 rum, som blev indviet for nylig. 

Det drejer sig om kunstnerparret Elmgreen og Dragsets installation 'Too Late', som udgør et miljø, der skal illustrere et forladt bøssediskotek. 

Dét at festen er forbi, understreger installationens titel og jeg er glad for, at jeg ikke er nødsaget til at befinde mig i et sådant miljø mere, end hvad er nødvendigt for at danne sig et indtryk over tilsvarende omgivelser via denne installation. 

Jeg har sjældent set noget grimmere og mere kitchet end netop det pågældende kunstværk. 

Alt hvad man har kunne samle sammen af overdimensionerede 80'er-højtalere med Piezo-hornenheder, discokugler og et umanerligt smagløst disc-jockey-miljø er her samlet på ét sted. Alt suppleres med et antal tømte bajer- og sprutflasker og fyldte askebægre. 

Festen er forbi, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om en nyansat rengøringsassistent kunne finde ud af at rydde op i lokalet, der som nævnt er mere sjældent end kønt. 

Man må dog erkende, at Elmgreen og Dragset har givet fuld skrue i deres bestræbelser på at skabe et vulgært bøssemiljø. 

Noget er med andre ord lykkedes!

Rejs blot til Aalborg

"Adam Saks er en maler, der både udforsker maleriets muligheder og en række outsider- og subkulturer. Han arbejder med en blanding af abstraktion og figuration, hvor for eksempel franske straffefangers tatoveringer og symboler på død og forgængelighed blander sig i store, grafisk præcist komponerede farveorgier"

Der er mange gode grunde til at drage til Aalborg i disse dage. 

Nyindvielsen af Kunsten Museum og Modern Art Aalborg har afstedkommet mange overskrifter i kunstverdenen, og det samme kan man faktisk nu også sige om udstillingen med Adam Saks i Kunsthal Nord (billedet). 

Citatet herover stammer fra Berlingske, hvori avisens kunstanmelder Torben Weirup har anmeldt udstillingen til fire stjerner. 

Tidligere har en anmelder - hvem kan det dog være? - givet fem stjerner i Jyllands-Posten og Nordjyske Stiftstidende har faktisk begavet Adam Saks med hele seks af slagsen.

"Den kunstige sø" i nye versioner

To gange Schoubyes Sø, akvarel på Zerkall, 41 x 54 cm. 

Jeg har tidligere her på siden beskrevet Schoubyes Sø, som lokale her i Silkeborgområdet kender bedst som "den kunstige sø", da den er et resultat af udgravninger i forbindelse med anlægget af en ringvej rundt om Silkeborg i slutningen af 50'erne. 

Jeg har netop aflagt søen endnu et besøg, og det er der foreløbigt kommet to akvareller ud af. 

Jeg har dog tillige påbegyndt et oliemaleri med samme tema i 97 x 130 cm.

2000!!!

Dette er blogindlæg på denne blog nummer 2000, siden jeg startede den op i 2007!

Det var bare dét, jeg ville sige :-)

Har Ai Weiwei overhovedet en sag?

Billedet herover har været vist i diverse medier, og derfor kan man roligt sige, at det ikke rummer nogen som helst sensationsværdi. 

På denne blog har jeg for så vidt heller ikke nogen interesse i at skabe sensationer - og derfor kan jeg udmærket gengive det, uden at der er noget odiøst i dét. 

Hvad enhver kan se, er der tale om et fotografi af den kinesiske kunstner, Ai Weiwei, der angiveligt har sat sig for, at optræde som hele verdens frelser i forhold til den massive strøm af flygtninge, der strømmer ind over Europa i disse tider blandt andet som en konsekvens af borgerkrigen i Syrien. 

Jeg ser det som forbilledligt, at Ai Weiwei tager denne rolle på sig - blot han ikke har ambitioner om, at fremstå som en ny "Guds søn". Dem har vi haft nok af - og diverse versioner af de pågældende er såmænd stadig aktuelle blandt majoriteten af klodens troende individer. 

Ai Weiwei har valgt at lade sig fotografere som druknet flygtning. Han befinder sig i bogstavelig forstand i orkanens øje - angiveligt på den græske ø Lesbos, hvor han er i gang med, sammen med sine assistenter, at producere en dokumentarfilm om forholdene på middelhavsøen. 

For en uge siden udtalte manden, der glor mere på sin smartphone end på sine omgivelser, at han vil trække sine indslag på danske udstillingssteder tilbage som en protest imod den danske asylpolitik. 

Mig bekendt har han ikke fulgt op på sine opdateringer på Twitter og Instagram. Hvad sker der? 

Er kunstneren overhovedet bevidst om, hvad der sker på asylområdet i andre europæiske lande? 

Hvad med de dybt amoralske menneskesmuglere, som blot giver flygtninge håb om en bedre fremtid i det kolde nord? 

Kan Ai Weiwei overhovedet udstille nogle steder i den vestlige verden uden at komme i konflikt med sine egne principper? 

Jeg ved ikke, om det er Ai Weiwei selv eller om det er hans assistenter, som har sendt meddelelser ud på sociale medier vedrørende hans deltagelse i f.eks. 'A NewDynasty - Created in China' på kunstmuseet ARoS i Aarhus, men det virker dybt uprofessionelt, at værket, han er repræsenteret med, stadig optræder på udstillingen.