torsdag den 21. februar 2008

FunFunFun


”Fun fun fun till her daddy takes the T-bird away”, sang Beach Boys for næsten et halvt århundrede siden. Om dén sangtitel har inspireret til titlen på udstillingen FunFunFun, som jeg netop har været til pressemøde til på Kunstmuseet ARoS i Århus, ved jeg ikke. Udstillingen har udgangspunkt i en privatsamling af international, nutidig popkunst og den byder på lidt af hvert.