Jeg har tidligere beskæftiget mig med Albertslund og denne forstads byplan. Det er efterhånden ved at lykkes mig at finde rundt i området, hvis man vel at mærke ser på de store linier. Jeg har oparbejdet en vis fascination af dette miljø, som i det sidste års tid har haft en stor betydning for mig. Jeg har f.eks. ikke tøvet med at kalde Albertslund for ”mit andet hjem”. Det er der adskillige gode årsager til – dette kunne f.eks. være i kraft af en stemning, der tager udgangspunkt i kanalens vandspejl.
Albertslund Syd er et stort areal med bl.a. massevis af gårdhuse, som er opbygget meget rationelt af betonelementer, der – som det ses på ét af billederne herover – er beklædt med træ. Nu drejer det sig jo ikke om blot at befinde sig og være i det space, som byplanlæggerne i sin tid har projekteret; men i langt højere grad at skabe sit eget rum i de rammer, der er udstukket. Således bliver der heldigvis hjerterum i et miljø, som på afstand måske godt kunne ligne noget, der rummer ”bad karma”. F.eks. bag det afbillede plankeværk er der masser af hjerterum. Hvis man imidlertid bevæger sig ned i forstadens shoppingscenter er der rige muligheder for at foretage indkøb i autentiske butikker, som ikke giver sig ud for andet, og mere, end hvad de er – og heldigvis for dét!
Ofte skal man selv skabe poesien i et miljø, som f.eks. et sted, hvor en gangsti er blevet ført under Sletbrovej. Placerer man sig centralt på stien er der tale om en ordinær oplevelse, når man begiver sig under viadukten; men symmetrien brydes dog i kraft af et bladløst træ og i en bestemt position kan man se en smal stribe tag, som rager op i den modsatte side. Et elskab og en solstråle bryder midteraksens dominans.
Der er mennesker fremme i lyset i Albertslund Syd. Og netop mennesker giver dette område en karakter af liv. Livet leves her, om det er i skole, på arbejde, i det kulturelle miljø eller det blot er nogle piger på vej hjem fra lærdommens univers. Flere steder kan man ane, at renoveringsprojekter er i gang. Dunhamrene i kanalen, der ledsager én af stierne, som udgør en gennemgående vej i et et labyrintisk forløb af systemer, skaber en kontrast til byggeriets beton.
Jeg er stadig ”på herrens mark”, hvis jeg bliver placeret et tilfældigt sted i dette miljø; men jeg bliver bedre. Jeg bliver vist snart nødt til at besøge Albertslund igen?
