Anselm Kiefer viser på Louisiana, hvorfor han er den mest overbevisende nulevende tyske kunstner overhovedet. Jeg tror denne udstilling udgør højdepunktet af de udstillinger, som jeg har set i det forløbne år. Som et lille kuriosum er værket på gengivelsen herover gengivet på hovedet i udstillingens katalog - og Kiefer har selv med tysk grundighed - må man formode? - været involveret i ophængningen, så enten har han drillet eller også har katalogredaktøren sovet lidt i timen...
Naturens orden er grum, brutal og uretfærdig og Waltan Ford er en fabelagtig billedkunstner, der med en nørds akkuratesse i et voldsomt billedsprog ved hjælp af et så usædvanligt middel som akvarellen skildrer disse uhyrligheder. Udstillingen finder sted på Louisiana og kan klart anbefales.
Lilibeth Cuenca Rasmussen opførte en kropslig performance på Socle du Monde-udstillingen på HEART i Herning. det er der ikke noget usædvanligt i; men udstillingen set over et bredere perspektiv var glimrende - og faktisk én af de museumsudstillinger, jeg fik mulighed for at skrive om i det forgangne år.
Billedhuggeren Christian Lemmerz' store udstilling på ARoS Århus Kunstmuseum var én af de bedste oplevelser i 2010. her blev der spillet på alle tangenter mht. skulpturelle virkemidler og tegning, som det anes på billedet herover.Der var naturligvis andre udstillinger, der bør nævnes i forbindelse med 2010. Og hvor blev det år af? Jeg husker umiddelbart i skrivende stund Richard Winther med fotografier og Ex Skolen på Museum Jorn, Painterly Delight på KunstCentret Silkeborg Bad, Indian Highway på HEART og blandt de måske mere tvivlsomme: Warhol after Munch på Louisiana og I Love You på ARoS. I de sidstnævnte to tilfælde, fordi forventningerne var pustet voldsomt i vejret.
