søndag den 10. juni 2012

Five Car Stud

”Kienholz har nok taget udgangspunkt i en af skampletterne på USA's historie, men værket hæver sig over illustrationen og pædagogikken og bliver et almengyldigt billede af, hvordan der ser ud i mørkets hjerte. Her lades alt håb ude”

Installationen ’Five Car Stud’ af Edward Kienholz blev vist første gang på Documenta i Kassel i 1972. Værket viser en lynchning af en farvet mand i 60’erne i de amerikanske sydstater. Nu kan man se installationen på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og netop Louisiana er ét af de steder, vi har planlagt at besøge i løbet af sommeren. Citatet herover er fra Torben Weirups anmeldelse af værket i Berlingske for nyligt.