lørdag den 2. juni 2012

Larsen og Elgaard

”En betragtelig del af malerierne rummer den kvalitet, at de pr. definition suger beskueren til sig. Det er de billeder, hvor udstillingspositionen er placeret bag rattet, og hvor den fremadstrækkende vejbane derfor fungerer som dybdeperspektivisk virkemiddel”

Sådan formulerer Jeppe Lentz sine iagttagelser i forhold til den fine udstilling ROAD med værker af Steen Larsen på KunstCentret Silkeborg Bad.

Anmeldelsen kan findes på kunstportalen Kunsten.nu, som jeg selv – for nogle år siden – leverede tekster til. Jeg stoppede imidlertid, da jeg fandt det en anelse belastende, at mine formuleringer skulle redigeres af en flok kunsthistoriestuderende, som i et tilfælde anfægtede min brug af ordet ”epigon”, som de ikke anede, hvad betød. Måske derfor, der eksisterer så meget epigoneri på samtidskunstscenen?

Men for at vende tilbage til Steen Larsens udstilling på Silkeborg Bad, så beviser Larsen dog, at han kan noget. Som modstykke til denne kunnen, oplevede jeg en udstilling for nyligt på kunstmuseet ARoS i Aarhus med maleren (og fotografen) Søren Elgaard.

Jeg gik stærkt undrende derfra og mine betænkeligheder bundede i, hvordan en kunstner, der helt oplagt ville skildre forskellige bymiljøer – udstillingen har titlen ’Metropolis’ – overhovedet har fået fodfæste på et museum. Han burde i det mindste afholde sig fra at gengive mennesker, for mage til ubehjælpsomme skildringer af personer skal man da lede længe efter. Og denne karakteristik skal naturligvis ses i dét perspektiv, at kunstneren har til hensigt at formidle miljøerne totalt realistisk og stringent. Så burde han blot undlade at placere individer i disse miljøer.

Og biler kan han – i modsætning til Steen Larsen – da overhovedet ikke finde ud af. Men ARoS har tilsyneladende – i modsætning til, hvad de ellers har signaleret – følt sig nødtvunget til at vise lokal aarhusiansk kunst