tirsdag den 26. februar 2013

Besøg på værkstedet

Jeg har netop haft besøg på værkstedet af Sergej Schade, som foruden at være selvstændig videoproducent laver programmer for Silkeborg Regional TV.

Jeg har tidligere deltaget i et program, som hedder ’Kunst for Tiden’, og det foregik i et studie; men aktuelt besøgte Schade mig på værkstedet med sit udstyr – og trods de ydmyge forhold, tror jeg det lykkedes ham at få et rimeligt portræt af mig i ”kassen”.

Man vil kunne se programmet på internettet på et tidspunkt; men udgangspunktet er SRTV.