torsdag den 28. februar 2013

Forsvinder det sidste stykke af Berlin-muren?


I Friedrichshain ved Spree-floden i Berlin står den sidste knapt halvanden kilometer Berlin-mur, som er blevet efterladt og udsmykket af et større antal kunstnere. Den har nu fået navnet East Side Gallery; men hvor længe?

En byherre har ifølge Jyllandsposten planlagt at bygge luksusboliger på det attraktive område, og dét er der voldsomme protester imod i den tyske hovedstad, da det forholdvist lange stykke mur er blevet en væsentlig turistattraktion i byen.

Berlins borgmester påpeger dog, at der ikke er noget, man kan gøre, hvis investorerne beslutter at fjerne murstykket.