Man har for længst vænnet sig til at billedkunst kan være abstrakt - og i det aktuelle tilfælde bør ordet "abstrakt" tages fuldstændigt bogstaveligt, da kuratorerne Erik Nørager Pedersen og Pernille Taagaard Dinesen i forbindelse med udstillingen 'Formen, Farven, Fladen' på ARoS som det første vedtog, at enhver association, der kunne fremkalde den mindste genkendelighed til noget figurativt, omgående ville annullere et potentielt kunstværk til udstillingen.
Værkerne er hentet fra museets magasiner, og heldigvis rummer samlingen så mange enheder, at det er muligt at skabe en omfattende udstilling med stort set ethvert tema i spil ud fra netop samlingen.
At man samtidigt har valgt en moden kurator i samarbejde med en yngre, synes som værende et genialt greb i forhold til udvælgelse af non-figurativ kunst til udstillingen.
Jeg kunne ikke helt lade være med at gå og udpege værker, som kunne tilskrives hver enkel af de to kuratorer, da jeg var til preview dagen før, udstillingen åbnede for publikum d. 27. marts.
Det var godt at se kunstnere, som i nogen forstand er "glemt" i den strømlinede samtidskunstbølge, være repræsenteret på 'Formen, Farven, Fladen', og jeg føler mig sikker på, at malere som f.eks. Allan Schmidt og Emil Gregersen, som i tidernes morgen faktisk var ret "store" på den danske kunstscene, er Nøragers valg. Forhåbentlig tager jeg fejl?
Udstillingen er kendetegnet ved en modig iscenesættelse, som inkluderer smukt malede vægge og et antal design-klassikere, heriblandt min egen ubetingede favorit, Gerrit Rietvelds rød-blå stol fra 1918-23.
Udstillingen kan ses på ARoS sommeren over helt frem til d. 30. august.
