"Udstillingen er både en præstation og en præsentation, hvis principper er en diskussion værd. Den ligner ikke så mange andre, især da man til oplysningerne på væggene har valgt smørebrætter fra Rosti, designet af Bjørn Christensen. Det kunne være en hentydning til. at der denne gang er smurt ekstra tykt på. Men det er gjort veloplagt - og i en god sags tjeneste"
Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung giver fire veloplagte hjerter til udstillingen 'Formen, Farven, Fladen', som indtil d. 30. august kan opleves på kunstmuseet ARoS i Aarhus.
Jeg kan dårligt sige, at jeg er uenig med Hornung, da jeg selv gav udstillingen fire stjerner i sin tid.
Fotoet, der ledsager dette indlæg, er et pressefoto fra ARoS. Fotografen er Anders Sune Berg.